Johs. Jørgensen: Om fædrelandskærligheden (1912)

Egentlig er denne følelse i sin uselviskhed endnu ærefuldere for mennesket end det religiøse. Thi til blodvidnedøden er dog knyttet løftet om himlen. Medens døden for fædrelandet ikke i og for sig kan gøre noget krav på himmelsk løn. Her virker ideelle kræfter, som vel kan suge styrke af religionen, men i deres væsen er rent menneskelige. Her virker følelsen af den dybe samhørighed mellem alle os, som er rundne af én rod og taler den samme tunge.

 

Fra Det tabte Land (Sønderjylland, Efteraar 1911)


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg