A. D. Jørgensen: Slutord til sine fædrelandsfortællinger (1882)

Guds veje er uransagelige. Den tunge tilskikkelse, han sendte det danske folk, har til visse i mange måder været til styrkelse og vækkelse, til inderliggørelse i kærlighed til fædrelandet, til styrkelse af folkets bløde og svage sind og til udvikling af dets rige åndelige evne. Tiderne skifter og menneskenes sind forandres; vi kan ikke slippe det håb, at det danske Sønderjyllands skæbne en gang vil kunne formildes, at den afgørelse, som mislykkedes i 1864, endnu vil kunne opnås som en endelig afslutning af dette lands omskiftelige historie. Den bør da kunne blive et pant på varig fred og god forståelse mellem de beslægtede folk nord og syd for den nationale grænse, der er sat af århundreders udvikling, og som det ikke er vor sag nu at gå i rette med.

Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie, 1882.