Jens Jessen: Leddet er af lave (1889)

Det er fremtiden forbeholdt at dømme om tyskernes adfærd i Sønderjylland. Vi udtaler ingen dom over dem. Vi nøjes med at rette et manende ord til vore egne stammefrænder på denne og hin side grænsen.

Ordet er dette: Leddet er af lave.

Nu er det ikke blot således, at hele Sønderjylland er i de fremmedes magt, og at vi alle er under et strengt regimente; men vort modersmål trues med udryddelse, vort folkeliv med ødelæggelse. Hvor er værnet ? Leddet er af lave.

Der er intet værn uden det, vi selv bygger. Der er intet led uden det, vi selv sætter.

En farlig flod vælter ind over os. Det er ikke blot, som der står i den gamle vise, "holster, vagrer, lyneborger", det er ikke blot Prøjsen, det er hele Tyskland, som sender sig sprog og sin kultur imod os. Det er den farlige flod.

Den tørster efter blod, står der i sangen. Det er denne gang ikke blodet på valpladsen, det gælder. Som  en grådig slange udstrækker den tyske kultur hovedet for at drikke vore børns hjerteblod.

Vi tør ikke tro, at den prøjsiske regering bevidst lægger an på at udrydde selve modersmålet i folket. Vi må tro, at den vil overlade til selve befolkningen at dyrke sit sprog og opelske det hos ungdommen.  
Men i den tyske presse lyder der røster om, at modersmålets udryddelse i skolen skal efterfølges af dets udryddelse først i kirken og senere i selve folket. Den prøjsiske regering vil næppe kunne hindre, at der gøres bestræbelser i denne retning.
 
Man udstrækker sine hænder for at kvæle den danske folkesjæl i Sønderjylland.
 
Ethvert legemlig og åndelig sundt menneske føler selvopholdelsesdriften i sig. Ethvert sundt folk vil værge sig mod tilintetgørelse.

I danske sønderjyder, I må nu vide, at der er modstandere, som pønser på at tage eders danske liv og sprog fra eder, at vende eders børns hjerter fra eder, at gøre eders sprog fremmed for eder.

I må vide, at det nu gælder om af al evne at værge danskheden i sind og tale, at samles i flok alle med, det ene formål at forsvare, hvad vort er.

Og I brødre og frænder nord for Kongeåen, ser I nu, hvad tysken fører i sit skjold? Ser I nu, hvad det er for frugter, den tyske kultur afsætter? Ser I, at den går ud på tryk og tvang og helst vil fore sine repræsentanter på de mægtige poster i denne retning?

Det gælder nu om ikke at lefle med dødsfjenden ― som sagerne nu står, er tyskheden den nordiske ånds dødsfjende. Det gælder om ikke at bortlede blikket fra den åbenbare fare ved at fable om indbildte farer i Østen.

Een er faren, een er fjenden for det danske folk i nutiden: det er Tyskheden.

Flensborg Avis 3. januar 1889. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard. Læs mere om Jens Jessen >