Jakob Knudsen: Mod Georg Brandes' nye dannelse (1912)

Det danske folk har siden da været på en måde åndelig hovedløst. Thi den nye dannelse kunne vel tage magten, men den kunne aldrig blive følt som folkets egen. Der var bestandig en trone, der stod tom. [...] En mand som professor Edvard Holm - hvor må han ikke føle sig hjemløs! Ikke som om han savnede anerkendelse fra nogen side, nej, men fordi den gamle dannelsens trone står forladt, og han vil ikke gå med hårpisk, føler sig ikke hjemme under Mandschu-dynastiet. - Vilhelm Andersen! - ja, selvfølgelig kan han aldrig blive hjemløs, så hjemmevant dansk som han er, men hvor langt mere ville han ikke være bleven under normale forhold, under godt, gammelkinesisk regimente! Nu bliver der noget splittet ved indtrykket af ham, han er trefarvet at skue: grå-grøn-rød. Granitgrå, klippefunderet videnskabsmand, majgrøn folkeven, men den ene side rød i genskinnet fra zigøjnernes lejrbål [...] Og alle de mange højtkultiverede mennesker inden for vor embedsstand - hvor mange af dem går ikke omkring som i en indenlandsk landflygtighed.

Af kronik i Politiken 18 feb. 1912. Efter Søren Krarup Dansk Kultur, 1993