Instruks til den danske gesandt ved fredskonferencen i Paris (1919)

For Danmark er det nordslesvigske spørgsmål udelukkende et nationalt spørgsmål. Den danske nation håber og længes efter, at alle, der taler og føler dansk, forenes i kongeriget Danmark, men en anden interesse end den nationale knytter sig ikke til dette spørgsmål, idet Danmarks styrke som stat ikke forøges ved besiddelsen af en større del af Slesvig end den, hvor befolkningen virkelig ønsker at slutte sig til Danmark, medens en sådan større besiddelse vil skabe Danmark store politiske og administrative vanskeligheder.

Det skal lige nævnes, at medens enkelte danske ud fra et historisk synspunkt ønsker Slesvig til Danevirke, nogle få endog til Ejderen, så har ingen røst i Danmark hævet sig for, at Danmark skulle påtage sig nogen opgave med hensyn til Kielerkanalen [...]

Opgaven, som Danmarks repræsentant ved fredskonferencen vil have at virke for, er derfor en gennemførelse af de af den danske befolkning i Slesvig fremsatte krav, således at spørgsmålet på grundlag af folkenes selvbestemmelsesret bliver løst i overensstemmelse med de nationale linier, og at en afstemning i Slesvig finder sted i overensstemmelse hermed.

Instruks fra udenrigsministeren til kammerherre Bernhoft, 14. 1. 1919. Genoptr. DIH Kildebind s. 274