Lauritz Høyer Hasselbalch: Digt om oplevelser under Anden Slesvigske krig (omkr. 1864)

I kom segned,
blørte blegned, midt i kampens kugleregn.
som derude
fik en pude
vintermarkens hårde lin.
Sover sødt i Danmarks jord
hvor violer stille gror
Gud har lukket eders øje
fred med eder fra det høje.

Ingen kamp intet blod,
kun bestandig mod nord.
Det var Danmark som sletted
sin urtids spor.
Gav sin grænse til pris
over spejle af is
drog en flok imod nord
med sit håbs forlis.

I det fygende hylen
over vejenes is
drog de hjemad - mod nord
med en drøms forlis.
De gik skridt kun for skridt
og de standsede tit
og omkring dem et land
o, så fygende hvidt.

Fra det oldgamle vorn
fra hin danernes vold
drog de bort - mens det 1ød
som et suk fra old.
Intet kampgny og blod
som en glidende flod
svandt de bort ad den vej
de for evigt forlod.

Og de trætte faldt om
fyldt af klageløs ve
o, blot sove, blot sove
i glemslens sne.
I forstummede sind
sang den hujende vind:
Du skal usåret dø
for mit kys på din kind

Private optegnelser. Venligst indsendt af Peter Neerup Buhl