Georg Brandes: Om sprogrøgt (1902)

Hvad nytter det, at man i Danmarkshistorien kalder en gesandt for et sendebud, når man dog ikke kan bruge det uden fare for misforståelse og ikke kunne kalde manden sådan i huset hvor han bor. Og siger man sendefærd for deputation eller stedfortræder for repræsentant, ler folk en jo kun op i øjnene. Værre er de græsselige tyske og plattyske former. Hvilket uhyre af et ord, det ord forfatter, og hvordan skal vi blive af med det! Og alle de rædselsfuldt slæbende endelser på else eller hed, der får stilen til at klinge som et slag med en karklud.

Fra kronikken Ord – ord – ord, Politiken 1. juni 1902. Samlede skrifter XV, s. 89-92. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard.