G. Rode: Todenskjold – Jeg vil sjunge om en helt (1858)
Jeg vil sjunge om en helt
vidt berømt ved sund og bælt
om en herre kæk og bold
om den tapre Tordenskjold.
Mens i vuggen han lå svøbt
Peder Wessel var han døbt
på fregattens skansevold
fik han navnet Tordenskjold.
Atten børn gik frem på rad
hos hans far i Trondhjems stad,
døtre seks og sønner tolv
men kun een blev Tordenskjold.
Nål i hånd han havde få´t
men det våben var for småt.
på kanoner fik han hold.
"De går an!", sa´ Tordenskjold.
Rask han voksed´ sig på val
fra matros til admiral
ingen æres glimmer gold
dog fordærved´ Tordenskjold.
Engang på svenske strand
gik han med sin flok i land,
da brød frem et rytter-hold
ville fange Tordenskjold.
En dragon stak hånden frem
men han trak den aldrig hjem,
han ham tro´de i sin vold.
"Den gang ej", sa´ Tordenskjold!
Tordenskjold i søen sprang
kuglerne omkring ham sang,
gennem bølgen dyb og kold
svømmed´ Peder Tordenskjold.
Tordenskjold han var polisk
gik omkring og solgte fisk
fjenden bag sin egen vold
narret blev af Tordenskjold.
Skal til kamp på bølgens top
Dannebrog i stavnen op
gid der bag dets røde fold
stå en helt som Tordenskjold.
Gammel vise, ved G. Rode 1858. |