Nordslesvigske embedsmænd: Om de dansksindede i Nordslesvig (1849)

Vi har set, hvordan i marts og april i fjor den herværende befolkning efter indkaldelse stillede sit tjenestepligtige mandskab i den danske linjes rækker og i mellemtiden ved danske udsendinge lod sig organisere til landstorm mod de ventede tyske tropper og vagabonder. Vi har set, hvordan dengang efter danske myndigheders påbud tysksindede herværende embedsmænd med deres egne undergivnes hjælp eller bifald blev slæbt ud af landet og ført til Danmark som højforrædere, ligesom andre tilhængere af den slesvig-holstenske sag har været udsatte for uafladelige plagerier, angiverier og selv livsfarlige efterstræbelser midt iblandt den herværende befolkning.

Det er notorisk, at de tyske tropper under forrige sommers felttog overalt i Nordslesvig fandt sig omgivne af danske spioner og traf indbyggerne i mangfoldigt sammenspil med den danske hær, især kystboerne i færd med hemmelige signaleringsforsøg.

Det er endvidere en kendsgerning, at til den tyske nationalforsamling blev der i de nordslesvigske amter enten ingen valg forsøgt, eller til de iværksatte valg mødte der ikkun få vælgere.

Deltagelsesløsheden ved valgene til den slesvig-holstenske stænderforsamling gik i de nordligste valgdistrikter så vidt, at af ca. 2000 vælgere mødte der kun 20 til 30, og to af distrikterne forblev helt urepræsenterede.

Mod ophævelsen af forbindelsen med Danmark sattes en mængde petitioner i gang og sendtes dækkede med talrige underskrifter til København.

For indlemmelsen i Tyskland har der på det flade land i Nordslesvig ingen petenter vist sig, for vedligeholdelsen af realunionen med Holsten forholdsvis meget få.

Folkets deltagelse for den danske sags held røber sig for enhver uhildet ved mangfoldige symptomer, men især ved tilbøjeligheden til at antage og udbrede de smagløseste rygter om den danske hærs held og magt, såvel som om modstandernes uheld og uenighed.

Som kendetegn på modvilje mod tyskheden og slesvig-holsteinismen må vi nævne befolkningens uimodtagelighed for den provisoriske regerings forordninger og den passive modstand mod offentliggørelsen af de slesvig-holstenske forordninger, mod tysksindede præsters virksomhed, mod skatteindrivningen og mod udskrivningen til militærtjenesten; den er fremtrådt mere eller mindre udbredt og mere eller mindre hårdnakket, ja, nylig endog gået over til åben modstand mod den til inddrivning af skatterne udsendte militærkommando.

Dette er foreteelser, der ikke levner tvivl om, at den danske nationalitet er stærkt repræsenteret i Nordslesvig og at den danske sag her kan gøre regning på mange inderlige sympatier.

Erklæring i Schleswig-Holsteinische Zeitung, 20. marts 1849. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard.