B. S. Ingemann: Ingemanns tak til hans venner i Danmark (1859)

Med pas til lange rejse, glad jeg står
På vejen til den store banegård,
Hvor toget ventes, som fra jorden fører;
Thi det er venners røst, jeg trindt mig hører.

Lykønskningsordet er et dulgt: Farvel!
Dets milde alvor fylder sind og sjæl;
Det vidner om, at mine dages strøm
Ej blot henrulled som en liflig drøm,
Men bar dog med mig over skær og grunde
Ej skib med frugt til havn ved grønne lunde.

Det skib var ej bestemt til orlogskampe;
Det foer ej frem med bulder, brag og dampe;
Ved alfarvejen, hvor man stred om plads,
Det stille gled, som båd til lystsejlads,
Og førte gode venner om på søen
Til romantikkens lund på sangfugløen.

Ved roret – derfor Gud jeg takker glad –
Som færgemand med frejdigt sind jeg sad
Ved hendes side, i hvis blik jeg så
Hvor lykkens ø og paradiset lå.

Jeg peged tit på gamle mindesmærker
Om længsthenfarne tiders manddomsværker,
Og deri fandt endnu til denne dag
Med venligt sind de rejsende behag.
De så med mig, at hvad vi drømte om
Med virkeligheds magt tilbagekom;
Selv gamle Holger Danske kom igen,
Og folket kendte glad sin fuldtro ven.

Men når nu færgemanden grånet står
Som jubelolding her i friske vår,
Så er det ikke ham, der skyldes løn,
Men kransen, skøn og frisk og forårsgrøn,
Tilhører folkeånden, som har givet
Ham og hver skjald, der sang om folkelivet,
Det stof til sang, det liv i sagn og sage,
Der lå i folkets sjæl fra gamle dage.

Så flyv da, som elektrisk gnist fra Soer
På tanketråd, mit jubeloldings-ord!
Flyv! hils hver sjæl, som glæded mig idag!
Bring tak med klang fra hjertets pulseslag!
Den tonestreng, rig kærlighed forgylder,
Sin klang blandt danske Danmarks sandbund skylder;
Den over folkehjertets dyb var spændt,
Kun derved blev den hørt og set og kendt.
Men derfor Danmarks folk skal kransen bære
Med tak og pris, med kærlighed og ære!

28. maj 1859. Tanke-telegraf-depeche. Ingemanns 70 års fødselsdag holdtes på festlig vis i Sorø. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard. Læs mere om B. S. Ingemann >