Vilh. Esmann: For Danmark (1857)

Droslen slog i skov sin klare trille,
Sang om bøgens lysegrønne blad,
Duggens perlefald på roser vilde,
Perlens glans i solens strålebad.
– Fatted du den klang i fuglens tone?
Højt den sang det rige Danmarks lov,
Sang så det gav lyd i skovens krone:
Dejlig er den danske bøgeskov!

Lærken svang sig fra sin skjulte rede,
Lystigt lød det, da mod sky den fløj,
Sang om grønne mark, om brune hede,
Sang om bautasten på kæmpehøj.
– Fatted du den klang i fuglens trille?
Ekko gi´r den i vor højtidssal:
Prægtig er vor hede, dyb og stille,
Venlig vårens krans om høj og dal.

Hjejlen fløjted monotont og ene
Hist hvor klitten, Jyllands bolværk, står.
Bølgen slog i takt mod kystens stene,
Gik i dans med sølverkrans om hår.
– Fatted du den klang i fuglens klage?
Bange lød dens sang om Vesterhav:
Bølgen, høj og prægtig uden mage,
Bruser over tusind snekkers grav.

Når vor sang om Danmark frem sig svinger,
Toner den så blødt som droslens slag,
Mild og glad, som lærkens stemme klinger,
Alvorsfuld som hjejlens sang om vrag.
Fuglesang rører hjertets strenge,
Derfor klinge de på samme vis,
Klinge blødt og ømt og klinge længe
Højtidsfuldt til gamle Danmarks pris!

Fra Nordisk Højtid, Studenterforeningen 1857.