C. J. Brandt: Skrivelse til kultusministeriet (1857)

Skolen blev åbnet sidste efterår, og den daglige undervisning har været givet af undertegnede i forening med to andre faste lærere. Sit navn af højskole har den stræbt at fortjene, ikke alene ved at være afpasset efter en modnere alder hos dem der vil benytte den; men fornemmelig ved at sætte som sit mål, at oplyse de unge om menneskelivet hos dem selv, og vække deres deltagelse for det, således som det i dåd og digtning har ytret sig hos dem, vi med rette kalder de ypperste og ædleste. Når den kalder sig dansk og folkelig, da er derved betegnet, at den synskreds den vil arbejde på at oplyse, er den der ligger os alle nærmest, som det land og det folk vi tilhører, og det modersmål, vi med glæde kalder vort; og dernæst, at undervisningen skal meddeles i en form, der slutter sig til folkets egen tankegang og talebrug.

Efter den kolde erfaring at dømme tror jeg det tør siges, at forsøget har været heldigt. Lærernes virksomhed og de unges samvirken og gensidige udveksling har ikke indskrænket sig til undervisningstiden, da vi i det hele har stræbt efter, ved samtale, sang, foredrag og op1æsning, stadig at holde den lille nybygd i ånde. Stoffet har vi som oftest hentet fra historien og vor folkelige digtning, men vi har derhos også fulgt dagens begivenheder, og arbejdet på at vække og nære deltagelsen for fædrelandets anliggender. Og skønt det vel tilkommer nærmest de unge selv, at aflægge vidnesbyrd om hvad udbytte de har vundet, tør jeg sige, at navnlig de modneste vil vidne, vi har ført et ret frugtbart og fornøjeligt samliv i vinter.

Allerærbødigst         
C. J. Brandt

Genoptr. DIH Kildebind s.33

kultusministeriet: undervisnings- og kirkeministeriet (betegnelsen levende 1848-1916)

fornemmelig: især, først og fremmest

derhos: desuden, tillige