Carsten Hauch: Hr. Magnus han stirrer i vinternatten ud (1841)

Hr. Magnus han stirrer i vinternatten ud:
"Krist give, jeg må svale min hævn på hertug Knud!"
Hr. Magnus han rider med kæmper ved sin side,
"nu vil vi bede hjorten og se, hvor den mon lide."

Og da de kom til Harrested, hvor skovens fugle bo,
da mødte de Knud hertug, så listelig de lo.
"Nu skrifte du, min frænde, hvad ej du skrifted før,
hvo guldkronen fanger, når dannerkongen dør.

Og hør, min unge frænde, du synes mig så bleg,
nu vil vi skifte riget ved sværdenes leg."
De jernklædte kæmper opløfted deres spær,
så vog de den herre ved fuldmånens skær.

Da sprang der frem en kilde, den sank igen i hav,
det var de danskes tårer, der flød ved heltens grav.
O, Danmark, på rænker du aldrig dig forstod
det har du tit betalt i dit reneste blod.

Læs mere om Carsten Hauch >