Sundevedske sognes krav til hertug Frederik af Lyksborg om dansk kirkesprog (1735)
Nådigste herre! Vi og vores børn er opfødte udi det danske sprog og forstår lidet eller intet af det tyske og går til kirke så at høre Guds ord til vores saligheds forfremmelse; skal os nu herefter en ganske ubekendt tale prædikes, er intet andet end at ganske afvise os fra Guds hus og hans hellige ord, og er at frygte, dersom dette ikke i tide bliver forhindret, herefter mere kunne os påbyrdet blive. Vi kunne aldrig tro, at det er med deres højgrevl. vilje og konsens.
Jvf. Gudmund Schüttes Sønderjylland kalder, 2. udgave s..76-78, Kbh. 1934. Venligst indsendt til Skræp af Mads Kierkegaard.
konsens: samtykke |