Jørgen Sorterup: Hyldest til danskernes erobring af Rygen under admiral Sehested 1715 - Al Danmark takker og priser sin Gud (1716)
[På titelbladets bagside citat fra mindetavle 1715:]
Mindetavle til erindring om Rygens erobring i året 1715. Det overvundne Rygen bøjer sig for de bevæbnede danske [Chronostichon In Memoriam Occupatæ Rugiæ Anno 1715. Armati Cessit Rvgia Victa Danis]
Hr. Sehested har avlet en søn under ø,
de svenske til sorrig og kvide.
Han haver den skæbne, han aldrig skal dø,
og aldrig sin klædning opslide.
Af Herren er sejren alene.
Hans fødsel var blodig, hans moder var mand,
hans amme var gloende lue,
hans vugge var vinged og gungred på vand,
al verden skal det foster skue.
Tre konger stod fadder, der barnet kom frem,
ej alle med lige god vilje.
Det flakked om havet, dog landede hjem
på Rygen og Ruden at spille.
Den sejr hr. Sehested for Rygen erholdt,
af rygtet tog snelliste vinger
ej fjeld er at finde så stejl og så stolt
at den jo derover sig svinger.
At Sehested så viseligt satte på land,
at fjenden det kunne ej hindre,
det mindes i Norden, mens strømmen har vand,
og stjerner på himmelen tindre.
Da kongen fik tanker til Pommern at gå,
og svensken fra Rygen forjage,
hr. Sehested det ærinde tog sig oppå
han farten ej ville forsage.
Han træder så villigt og frejdigt ombord
der afsked til hove var taged,
og ønsker at aldrig se sjællandske jord,
før fjenden fra Rygen var slaged.
Der lægges fra Bommen, der stikkes i sø,
cartouer gav helse til minde,
ved flådens udsejling fulgte mangen stolt mø,
og frøken randt tårer på kinde.
Her fandtes så mange, som spåede om ham,
den sejr var sur at erholde,
thi vejen var snæver og farten var gram
imellem de væbnede volde.
I dybet for Sehested var skibe sænkt ned,
forinden lå fjendens fregatter.
Her ville arbejdes med blodige sved,
og holdes så hede kombatter.
På siderne Ruden og Rygen gav fyr
af mange store cartouer,
flotillen de agted at kaste overstyr,
men Sehested sig ridderlig vover.
Omsider kom heden til højeste magt,
og ilden til skarpeste lue,
da vores bagved sig så fjendernes agt,
med døden dem grummest at true.
For Sehested var ilden, og ilden var bag,
på siderne fyrtes så fage,
man mente flotillen var bleven et vrag,
der havde for ilden måttet brage.
Her kom og end de tinder til land,
at messen var moksen udsunget
at Sehested var sunket i Neuendybs vand,
og skibet i luften opsprunget.
Men denne søkæmpe sig ypperligt holdt,
og værged af skibe og pramme,
han fjenden en hånhed og vrede har voldt,
han måtte afdreje med skamme.
Han sendte de karle så træffende bud,
ved græsselig buldren og skyden,
at master og stænger om borde fløj ud,
han skænkte dem døden i gryden.
De spyttede fra sig, de sprudede hvast
forinden de pommerske gatte,
men måtte dog rømme, og føjte så fast
adsprede, som kyste katte.
Hr. Sehested har vovet så mandigt et slag,
og stod for kugler og lue.
Hvis himlen ej havde håndhævet hans sag,
for døden da måttet han grue.
Men Herren ved ham gav lykke og sejr,
ja ære til Danmarks rige,
Gud rejste op strømmen, gav føjende vejr
så nødte han fjenden at vige.
Derefter tog Sehested armaden til sig
femhundrede skibe beladte,
og søgte på Rygen at finde den vig,
hvor sikkert var landet at fatte.
Han lossed den danske og preussiske armé
så trygt og så stille fra vandet,
at førend vor fjende fik disse at se,
da stod de beskanset i landet.
Selv kongen af Danmark skued det spil,
og kongen af Preussen det syned.
Selv kongen af Sverige kom også dertil,
han vredelig tordned og lyned.
Han kom, ret som bjørnen man ungerne fra
med magten vil rive og tage.
Han fyred, han hug og bød sine at slå,
for alvor nu skulle det knage.
Kong Karl udaf Sverige selv vovede sit liv
tre timer før solen opgryede.
Ham fulgte de kæmper, hvis nakke var stiv,
ej ilden, ej døden de skyede.
Her måtte hans Bassewitz falde for sværd,
og mangen helt bide i græsset.
De danske soldaters hu og gevær
til morden og dræben var hvæsset.
Hr. Devitz anfører de ryttere så,
at prinser og helte må falde.
Han sabled for fode de store og små,
til fjenden gav flugten med alle.
Hr. Sehested erholdte den ære til vands,
han lykkeligt landet i bugten.
Hr. Devitz erlangte den ære til lands,
han jagde den fjende på flugten.
Al Rygen blev vunden med lykkelig bør,
de danske mænd tog den til bytte.
De svenske sig skyndte som snarest på dør,
så måtte Stralsund dem da hytte.
Vi finge til fange så mangen brav helt,
af høje kommando og ære.
I Sverige det bliver med sorrig ommeldt,
de ville dem nødigt undvære.
Kong Frederik lønner på ypperlig dåd
med ridderlig orden og smykke.
Hr. Sehested med flere den ære har nået
vi ønsker de herrer til lykke!
Kong Frederik deler ud gaver og guld
for alting sin kongelige nåde,
at være sin konge så tro og så huld
Ser! danske mænd hvad det kan både.
Den måtte i hjertet da være kujon,
der ville ej troligen figte,
for kongen, hvis høje og egen person
lader nåden og lønnen ej svigte.
Kong Frederik giver Gud ære og pris
for sådan ære og lykke.
At Rygen blev vunden foruden forlis,
det var et forunderligt stykke.
Al Danmark takker og priser sin Gud,
ja beder, han stedse vil være
med kongen på toget, i hvor han vil ud
Gud lade ham sejr hjembære!
Af Herren er sejren alene.
Fra Den Fierde Heldte-Sang etc., 1716. Læs mere om Jørgen Sorterup >
Sehested: Christian Thomesen (1664-1736) dansk admiral
han: sønnen (dvs. Sehesteds ry)
gungred: gyngede
tre konger: den danske, preussiske og svenske der var involverede i kampene
Ruden: lille ø ved Rygen
snelliste: hurtigste
jo: ikke
forsage: opgive
Bommen: flydebro ved Københavns havn
cartouer: kanoner
helse: hilsen
gram: hård, ond
skibe sænkt ned: dvs. som spærring
kombatter: træfninger
kaste…overstyr: ødelægge
for: foran
fage: hurtigt
brage: sprænge i luften
tinder: tidender
moksen: næsten
hånhed: skam, spot
stænger: tynde forlængelser af masten
gatte: snævre farvandsindløb
føjte: fare afsted
fast: hurtigt
føjende vejr: medbør
armaden: flåden
beladte: lastede
lossed: udlossede
hug: huggede
knage: brage
Bassewitz: C. U. v., svensk generalmajor
Devitz: F. J. (1669-1719) dansk generalløjtnant, en af hovedmændene bag det dansk-prøjsisk-russiske angreb mod de svenske besiddelser i Nordtyskland under Karl d.12
hytte: skærme
ommeldt: meldt
ridderlig orden…smykke: admiralerne Sehested og Raben samt generalløjtnant Devitz blev alle ridderkårede
figte: kæmpe
forlis: tab |