Hans Holck: Om byernes fejring af loven om indfødsretten (1776)
[I København gav hærens officerer 6. feb] et smukt bal og et muntert måltid på 130 couverts. [Heri deltog] adskillige fra minesterio, hoffet og andre fornemme indbudne fra byen. […] [Også søofficererne fejrede loven med et bal og et festmåltid. Det samme gjorde Rebslagerlavet] med pokalers udtømmende, under flags vajning og kanoners løsning. […] Foruden disse offentlige bekendtgjorte højtideligheder, havde adskillige selskaber i København forenet sig, for på en lige så højtidelig som stille måde at ytre deres taknemmelighed og glæde over indfødsretten. I mange huse hørte man forsamlingers glade bulder, og i flere prisede man i det stille kongens kærlige omhu for sine børn, under nydelse af et glad måltid mellem enkelte husfamilier. […]
Ligesom man i København i mange huse højtideligholdt indfødsretten uden offentlig at se samme bekendtgjorte, så ved man og igennem private breve, såvel fra Norge som Holsten og øvrige danske provinser, at denne for foket i almindelighed så vigtige og herlige lov, ved alle mulige glædes tegn er blevet erindret, og ingen lejlighed sparet, hvorved landets indfødte undersåtter på en højtidelig måde kunne bevidne deres følende glæde, og deres oprigtige skønsomhed. […]
[I Næstved samledes d. 5. feb.] de ved det garnisonerende kavalleriregiment stående og andre sig her opholdende officerer, tilligemed magistraten og de fornemste af borgerskabet: og efter at der af en gejstlig her i byen var holden en på sammenkomstens øjemed passende net bunden tale, blev hørt paukers, trompeter og kanoners lyd: Vivat Kong Christian – kongen leve længe. Derefter blev udi vinhandler hr. Lynges hus givet et prægtigt måltid på 60 couverts, og et bal, som varede til om morgenen kl. 8. Ved kongens og de højkongelige personers sundhedsskåle blev hver gang skudt 27 skud. […]
[I Ålborg d. 8 Feb.] var til allerunderdanigst erindring af indfødsretten en del af skipperlauget under flagets vajen forsamlet hos rebslager sr. Michael Lunge, hvor de under trompeters lyd og pokalers udtømning allerunderdanigst erindrede kongens, kronprinsens og det højkongelige hus' allerhøjeste velgående, og med al sømmelig fornøjelse vedholdt til anden dags morgen. […]
[I Viborg d. 12. feb.] Om eftermiddagen indfandt alle standspersonerne i byen, og nogle fra egnen deromkring, iblandt hvilke de herrer etatsråder Schinkel og Steensen, samt hr. kammerjunker og amtmand Urne, som just dagen tilforn var ankommen, alle officerer af de her indkvarterede delmenhorstiske regiment, alle kongelige embedsmænd, verdslige og gejstlige, købmænd og andre fornemme, sig på den latinske skole. Efter foregående musik holdt hr. biskop Rottbøll i modersmålet en tale. […] Så ofte man end her har haft lejlighed til at beundre hr. biskoppens gaver og indsigter, så syntes han dog denne gang mest at behage, måske fordi enhver tog så megen del i den sag, hvorom der blev talt, nemlig: Om den kongelige anordnings eller velgernings storhed, hvorved indfødsretten er indført, som en urykkelig og evigvarende grundlov. Alle de følelser, som samme uskattelige ret hos tro undersåtter og ærekære patrioter kunne opvække, blev i det ædleste og det fyndigste sprog udtrykte.
Af Monument for Indfødsretten bestående af Lovtaler og Høitideligheder om samme, samlet ved Hans Holck, 1776. Genoptr. hos Ole Feldbæk "Fædreland og Indfødsret. 1700-tallets danske identitet" i DIH I s.111ff. |