Prøver af danske tanker og ord: Debat mellem dansk og tysk håndværker (1771)
[Til den tyske udmelding] "Dumme Däne, wolt Ihr auch mitsprechen" [lød svaret:]
I mine unge dage lod jeg mig indbilde, at jeg var dum, men nu har jeg nok lyst til at snakke med […] Hvor tør De, som er fremmed og udlænder understå sig at skrive så skammeligt om mit fæderneland? Hvad har givet eder anledning til at beskæmme et land og folk, til hvis gode De efter fødsel ikke er berettiget at tage del udi og hvor til De efter Deres borgerret, i betragtning af eders pligt, løfte og forhold, er uværdig? Er det takken, vort fædreneland skal have; for de antog eder, da De som misfornøjet flygtede fra eders eget land, og gjorde eder delagtig i vort lands gode, at vi gave eder vore døtre til forlystelse, og meddelede eder af vore ejendomme, og fremdeles beskyttede og forsvarede eder og eders børn indtil denne dag?
[Til tyskerens svar om, at han er patriot:] Samme spotteri og hykleri drive De og med fædrenelandets kærlighed [når tyskerne] kun kan få al ære og fordel skrabet sammen lader De andre, som ikke engang ved hvad patriotisme er på dansk, bekymre sig om at være til sand nytte.
Fra stridsskriftet Prøver af Danske Tanker og Ord, 1771 (Luxdorphske Samling af Trykkefrihedsskrifter I:7) s.8, 55f., 58. Genoptr. hos Ole Feldbæk "Fædreland og Indfødsret. 1700-tallets danske identitet" i DIH I s.111ff. |