Matthias Claudius: Urians fremstilling af den nye oplysning eller Urian og danskerne (1797)
Urian:
Et helt nyt lys er nu oprundet,
et lys så klart som solens skin.
Hvor før vi lå i mørke bundet
det nye lys nu skinner ind.
Ja, for det underfulde lys
forsvinder mørkets kolde gys.
Danskerne:
Fortæl os dog om dette lys,
hvordan det spreder mørkets gys.
Urian:
Vor menneskeret det vil os lære,
og at vi alle lige er.
Slet ingen herre mer’ skal være
og tjener ingen mere her.
Nej, ingen tjener mer’ på jord,
men lutter herrer her nu bor.
Danskerne:
En tjener findes der ej mer’!
Og alle er vi herrer her!
Urian:
Før var forskellige vi mange:
en han var klog, en anden dum,
nogle var korte, andre lange,
en han var lige, en anden krum.
Nu har vi alle det samme mål,
er lige ens og glatte som ål.
Danskerne:
Vi har altså alle det samme mål,
er lige ens og glatte som ål!
Urian:
Før kaldte frihed det de gamle,
når ho’det på halsen sikkert sad;
når lovene aldrig om kunne ramle,
og ingen den anden genere gad.
Men nu er vi fri, thi hver mand
må vende mølle, så galt han kan.
Danskerne:
Frihed er altså, at hver mand,
så tosset han vil, sig blære kan!
Urian:
Enhver kan få i sin hjernekiste:
fornuften er jo en nyttig ting.
Dengang var der meget, man ikke vidste;
det vidste man også; man kørte i ring.
Nu sidder enhver på rumpen ned
og ved endog, hvad man ikke ved.
Danskerne:
Det lyder godt!……på rumpen ned
og ved endog, hvad man ikke ved.
Urian:
Religion var fordum en ædel gave,
et lifligt og gudsendt himmelbrød,
som alle kunne for intet have
og leve deraf til deres død.
Nu ved ingen mere, kære ven,
hvorfra de kom, eller hvor de går hen.
Danskerne:
De kommer her, forsvinder igen,
men ved ikke, hvor de så går hen!
Urian:
At konger og fyrster man skulle ære
og lyde dem som kronen bar,
så syntes man før, det skulle være;
thi lydes bør den, som sceptret har.
Men kroner og sceptre slås nu i kvas;
men fyrster og konger man driver spas.
Danskerne:
Nej, det er dog et ækelt spil!
Den leg vi ikke lege vil.
Vi frygter Gud og kongen agter.
Det har apostlen os jo sagt.
Vi efter sandheden altid tragter.
Den grund i sindet os er lagt.
Det er os helligt, stort og højt.
Jert vrøvl betyder ej en døjt.
Slutningskor:
Hvad mennesker mod himlen driver,
dem bedre gør; hvad prøve står;
hvad sandhed er og sandhed bliver
i morgen, som det var i går.
Det er os helligt, stort og højt.
Jert vrøvl betyder ej en døjt.
Fordansket ved Hans Magle, 1971. Venligst indsendt af Peter Lindskov Andersen.
|