Emanuel Balling: Takkedigt i anledning af loven om indfødsretten (1776)


[…]

Stolt af min fødselsret, (skønt gemt bag lykkens lampe,
hvor håbet fra mit bryst så ofte sneg sig bort;
når på mit fortrinsgrund den fremmede kunne stampe,
og svanger tillid selv hos indfødt kom til kort.)

Stolt er jeg nu, som dansk – held være fødselsdagen!
Da kongens kærlighed blev set, og følt, og kendt,
da landets sønners vel for ham blev hovedsagen,
og fadersmilet kun til egne blev henvendt.

Op! Landets sønner da, gør eder duelige,
oprejser faldne mod, og spænder kræfter an,
at blive nyttige i Nordens tvillingrige,
nu håbet baned vej til lykken vise kan.

[…]

Tak mildeste monark! Hver indfødts tunge stemmer,
selv sjælen hæver sig til lov af fyrig bryst,
Og sildigst efterslægt den faderlov ej glemmer,
Hvor indfødt fik sin ret, og kongen fandt sin lyst

 

Af Til Kongen. I allerunderdanigste Anledning af den ypperlige og udødelige Lov: Inføds-Retten, publiceret paa Hs. Kongel. Majestæts Fødselsdag d. 29. Jan. 1776. I Adressecontoirs Efterretninger 2. Feb. 1776 (Luxdorphs Samling af forskellige Skrifter og Aviser angaaende Indfødsretten 1776, II). Genoptr. hos Ole Feldbæk "Fædreland og Indfødsret. 1700-tallets danske identitet" i DIH I s.111ff.


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg