J. Lauridsen Wolf: Om den dansk-nordiske frihed og ærkebispedømmes oprettelse (1654)

[Før ærkebiskop Assers tid havde alle kirker og biskopper i Danmark og de nordiske lande været undergivet den hamborgske kirke] hvilket nu blev forandret, da biskop Asser blev ærkebiskop over Lunde stift, fordi han blev indviet under kong Erik den Gode […]

Dermed blev Lund gjort til ærkebispedømme for disse tre riger Danmark, Norge og Sverige, hvorfra de derefter tog deres biskopper. Årsagen hvorfor kong Erik drev og styrkede dette, at her blev en ærkebiskop, det var: At andre nationer havde deres egne biskopper, som kunne afsige dem dom og ret, men disse nordiske lande skulle søge deres ret udenlands af riget [uden Lands aff Riget]. Så havde pave Benedictus lovet tilforn, at om her i Danmark fandtes fem bispedømmer, som ærkebiskoppen kunne forestå, da skulle det ske. Til med havde endog biskoppen af Hamborg (der i de dage rådede herover), som noget strengelig havde ladet straffe de oprørske til Julin for samme årsags skyld, truet kongen med band. Da rejste kongen til Rom, og omsider formåede han så meget hos paven, at disse nordiske lande ikke længere skulle være under den hamborgske jurisdiktion. Så blev Lund ærkebiskop sat over disse tre riger Danmark, Norge og Sverige. Straks derefter blev Hamborg bispedømme forflyttet til Bremen, den øverste biskop i de lande, og kaldtes det bremerske biskopdømme, som tilforn kaldtes det hamborgske ærkebispedømme.

Fra Jens Lauridsens Wolfs Encomion Regni Daniæ, Det er: Danmarckes Riges Loff oc dets høyloflige Konge Riges tilhørige Provinciers, Øers, kongelige Slotters oc Festningers, Herre Sæders oc andre Præctige Bygningers Beskriffvelse. (Kbn. 1654). Venligst indsendt af Mads Kierkegaard.