Friskyttekaptajn Niels Tommeson Tideman: Trusselsbrev til den svenske kommandant i Engelholm - Vi kæmper så længe vi endnu har dansk blod i vort liv (1678)

Vide må du Sven Brock, som berømmer dig af at være kommandant udi Engelholm og derover, [at du] med dine skælms-prakkerier og dine falske ord har overtalt en stor del af vores karle, som har fulgt partiet, som er kongens friskytter af Danmark, og dig tiltænkt har, at de nu skulle tjene og være svensken underdanig og tjenstagtig, som nu ingenlunde ske kan. Mens de samtlige skulle være med os andre, som ikke pardon begært har, og slå på svensken, vores fjender, og dem antaste og søge, og dem så ubarmhjertelig medfare og håndtere, som de nu på en del af vores folk gjort haver, og værre - om vi nogen slemmere eller forsmædeligere død optænke kan. [...] Mens nu er vi så stærke, at vi befrygte os slet intet for nogle svenske partier, for den skyld, [at] imod een, [som)] tilforn haver været under friskytterne, er nu 3-dobbelt, og håbes til hver dag at blive stærkere, så længe, som her er friske folk udi lande, som haver endnu dansk blod udi sit liv. Så der skal mange umyndige børn jamre sig og græde udi Sveriges rige, såfremt I ikke handler med vores folk, om I nogle kunne antræffe og få til fange, at vi måtte nyde en krigsmands ret, og der bekomme dem til ransonnering [...] På samme vis, som de nu med friskytterne handle, så have vi, som er tilsatte og ordineret til at være officerer udaf kongelig majestæt udi Danmark, så vel som major, ritmester, løjtnant og andre underofficerer over samme flyvende parti - [besluttet], at vi ikke ville gå efter nogen fjende på mordiske vis, men ride med hest og mundering og gå på ærlige parti, mens vi besværger os på ved Gud i Himmelen, at vi disse foreskrevne Ord ville holde, og aldrig nogen skal gå og snige sig på nogen, som ikke vil følge ærligt på parti - så skulle vi samtlige søge ham op og ham selv straffe på sit liv, [hvad] eller han er bondekarl eller udaf friskytterne; mens eftersom vi ingen anden befæstning har at søge, den tid vi er udi stilstand, hvile vores heste og anse vores gevær og mundering, end at vi må søge skoven.

Og ydermere lade vi vores fjender vide, at bonden ikke bør lide nogen straf for vores skyld, for bonden kan slet intet gøre os nogen modstand; mens om vi spørge, nogen bonde gør vores fjender nogen kundskab, så skal han intet nyde bedre færd end fjenden. Og vi ikke heller begære nogen kundskab af dem, for vi tør vel selv vandre omkring og søge kundskab nok. Og vi begære herpå svar snart, [hvor] efter vi kan vide at rette [os].

Actum ut supra 1678.
Nils Tommesson Tiideman.

Efter Nordiska Saml. Nr. 205 i Upsala Univ. Bibliothek/Severin Kjær: Gjøngehøvdingen Svend Povlsen og Snaphanerne. Et Bidrag til Snaphanetidens Historie. Dansk-Skaansk Forening 1974. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard.