Gengivelser af middelalderfolkevisen Kong Sverker den Unge - Frem da red de ædelige danske (omkr. 1580 / 1591)

[Ifølge Hans Svanning omkr. 1580:]

1: Det var ungen Sverke,
ganger for sin herre at stande;
- Ihvilken mand som der var nær -
Det var stor ynk at høre derpå,
Så kærde han sine vande.
Så hørte man Sverken

2: "Min broder udaf Sverige
haver mig af landet drevet.
Min herre, I lader mig eders mænd,
Jeg vil det ærligen hævne."

3: "Jeg vil lade dig af mine mænd,
både sjællandsfader og jyder.
Det er de bedste slagsmænd,
som enten vil slå eller skyde."

4: Det var om en hellig søndag,
messen var god at høre.
Sverke drager til Øresund,
Han lader sit folk over føre.

5: Sverke stander i fremmerstavn,
og ser han udi sund.
"Gud lad mig enten vinde sejr i dag,
eller synke til havsens bund!"

6: Tilsammen da for de ædelige herrer,
det var så ynkelig en leg.
Det var så ondt at stå i strid,
hvor sønnen faderen sveg.

7: Frem da red de ædelige danske,
de førte så godt et ord.
De sloge udaf de Vester-Gyllings mænd,
som bønder de mej´de korn.

8: De danske de vandt så stor en pris,
det var så storlig en nød.
Det var så stort en mandemord,
så mangen blev der død.

9: De var vel atten tusind mænd,
der de af Danmark for hen.
Der kom ikke tilbage igen
Uden tre og trysver fem.

10: Imellem bjerge og dale
der gælder både ugle og ørn.
Der græder så mangen enke
og halv flere faderløse børn.

11: De fruer de sidder i højeloft,
de venter, deres herrer skulle komme.
- Ihvilken mand som der var nær -
Hestene de kom blodige hjem,
og sadlerne de var tomme.
Så hørte man Sverken.

DgF 136 A

Kong Sverke: Sveriges konge fra 1196. Blev fordrevet og søgte hjælp hos den danske Hvide-slægt. Sverke genvandt dog ikke tronen, men dræbtes 1210.
1: kærde: klagede
vande: nød
2: lader: låner
5: fremmerstavn: forstavn
7: Vester-Gylling: Vester-Götland. Slaget ved (Kungs)Lena 31. jan. 1208. Den danske hjælpehær, under Sverkes svigerfader Ebbe Sunesøns ledelse, led nederlag.
førte så godt et ord: havde så godt et rygte
8: pris: ros
9: trysver: tre gange
10: gælder: skriger
halv: langt

[Anders Sørensen Vedel 1591:]

[…]

21: Frem da red de danske hovmænd,
de førte så godt et mod.
De sloge ned de Vester-Gyllands mænd,
Hvor de for frem, for fod.

[…]

28: De danske de stod så mandligen bi,
de svenske til liden fromme.
Langt heller de ville på steden dø,
end fra hr. Sverke rømme.

29: De svenske var to og tre mod en,
de blev i krigen stor nød.
Så mangen en ridder der blegned om kind,
så mangen hovmand blev død.

DgF 136 C