Gengivelser af middelalderfolkevisen Svend Felding - en dansk ridder og pilgrim i udlandet (omkr. 1580 / 1591 / omkr. 1650)

[Ifølge Karen Brahe omkr. 1580:]

1. Det var hr. Svend Felding,
og han red sig til Rom:
det måtte alle danske pilgrimme love,
at han der nogen tid kom.

2. Det var herre Svend Felding,
han skulle af Danmark ride:
da gæste han sig en stolt jomfru
så sildig en aftenstide.

3. Så gæste han til en frue hjem,
en frue over al måde:
hun lod ham sætte al øverst til bord
over al den ridderskare.

4. Hun satte Svend Felding øverst til bord
over alle ridderskare:
og alt spurgte hun ham selv ad,
og hveden han kommen vare.

5. Hun så alt på hans skjorte,
var syet med guld hin bedste:
"Det er ingen pilgrim,
os haver i aften gæst."

6. Det er ingen pilgrim,
os haver i aften gæst:
det er enten kongen af Danmark,
heller en ud af de bedst."

7. "Jeg er ikke konge af Danmark,
og jeg rider ikke så stærk:
jeg er en fattig pilgrim,
er født i Danmark.

8. Hør I det, min stolte jomfru,
I lader det ikke fortykke;
Der fødes mange børn i Danemark,
Og hver alt med sin lykke."

9. "Jeg haver det alle mine dage hørt,
de danske mænd er så fromme:
jeg takker Gud Fader i Himmerig,
her måtte en af dem komme.

10. Hør i det, min ædelig herre,
jeg klager eder af min vånde:
her er en trold vant i dette land,
han vil lægge øde mine lande.

11. Her er en trold vant i min land,
han vil min land forøde:
han vil ikke have anden kost,
end fruer og jomfruer til føde."

12. "Havde jeg hest, og havde jeg harnisk,
der mig var vel til måde:
da ville jeg gøre det for eders skyld,
og bryde med trolden en stage."

13. De lede ud de spanske ørs,
de var alle murehvide:
Svend Felding lagde på deres hoved sin hånd,
de faldt på jorden som tige.

14. "Der ville jeg give til det røde guld,
og vel et hundred mark:
at jeg havde nu en danske hest,
var født udi Danemark."

15. Der kom gangend en møllermand,
han fik så vel til orde:
"Jeg haver så god en danske hest,
ihvem hannem ride turde.

16. End haver jeg en danske hest,
er født i Sæbylund:
hver sinde han til møllen går,
da bær han femten pund."

17. "Hør du, goden møller,
du lad mig hesten se:
da vil vi os, vi danske to,
og stride imod valske tre."

18. Den tid der hesten han kom frem,
det var, som mølleren sagde:
højen hov og breden bringe,
Svend Felding sin sadel på lagde.

19. Han gjorde hesten så overfast
og mest alt efter sin tykke:
hesten faldt for ham i knæ,
og gjorden gik alle i stykke.

20. "Jeg førte ud af Danemark
vel femten gode guldringe:
havde jeg nu en sadelgjord,
da skulle de alle springe."

21. Det da var fruer og stolte jomfruer,
de lod en sadelgjord rede:
kortertyk og alnebred,
Svend Felding lod de den give.

22. Svend Felding drog af sin handske små,
hans hænder var murende hvide:
selv gjorded han sin gode hest,
på svenden turde han ikke lide.

23. Han gjorded hesten så overfast
og sig så vel til måde:
hesten faldt for hannem i knæ,
Svend Felding det fuldvel så.

24. "Vidste jeg det, min gode hest,
at du havde mandevid:
da skulle jeg dig en prikke linde,
alt førend jeg sidder til dig."

25. Det første red, de sammen red,
de hellede var både stærke:
Svend Felding hans spær i sønder gik,
Hans skjold drev langt i mark.

26. Svend Felding fandt på så godt et råd
og sig så vel til fromme:
"Du mød mig i morgen i marken ud,
da vil jeg her visselig komme."

27. Så gik han sig til kirke,
og lod han sig berette:
så tog han det hvide aflad,
lod i sin spærestage sætte.

28. "Lægger I nu bort det kronede sværd [spær],
jeg kan der intet med gøre:
I tager mig hid en skudemast,
den mægter jeg vel at føre."

29. Det andet red, de sammen red,
de hellede var både vrede:
den onde hans hals i sønder brast,
hans hoved fløj langt i hede.

30. Hans hoved i fem, hans ryg i ni,
hans ben udi tre stykke:
så red han til den skønne jomfru,
han monne hende en skåle til drikke.

31. Hun sendte ud de ridder ni,
lod tage den herre fra hest:
"Land og rige vil vi eder give,
om I vil den lilje fæste."

32. "Jeg haver mig en jomfru fæst,
en herres datter af Rom:
sviger jeg hende min tro i dag,
da fanger jeg ikke dom.

33. Jeg haver mig en jomfru fæst
i østerkongens rige:
for syv tønder af det røde guld
ville jeg hende aldrig svige.

34. I lader nu bygge en stad her for
alt med så megen fromme:
I lover mig aldrig herberg at spare
for pilegrim, som her monne komme.

35. Gæster eder nogen danske pilegrim,
da sparer hverken vin eller brød:
beder godt for hr. Svend Felding,
han er for langen død."
 
 DgF 31 A

Svend Felding:Dansk sagnhelt, af hvem der har gået stort ry både i ældre og nyere tid. 

1: love: prise sig lykkelige for
4: hveden: hvorfra
6: heller: eller
7: rider ikke så stærk: rider ikke med så stærkt et følge
8: fortykke: mishage
9: from: ligeledes med betydningen tapper
10: vånde: sorg
12: stage: lanse
13: ørs: heste
tige: tævehunde
16: sinde: gang
17: valske: sydlandske, sydlændinge
19: gjorde: spændte sadlen
alt efter sin tykke: som han fandt for godt
21: rede: udfærdige
korter-: 6 tommer
24: en prikke linde: spænde gjorden et hul ud
sidder til: sætter mig op på
25: helled: helt
spær: spyd
26: til fromme: til gavn
27: det hvide aflad: nadverbrød
spærestage: lanse
32: fanger…dom: bliver frelst
34: med fromme: med dygtighed
35: for langen: for længst

Variationer:

[Anders Sørensen Vedel, 1591:]

18. Og det var herre Svend Felding,
han klager sig så såre:
"Og havde jeg en hest af Dannemark,
havde ædt af Dannemarks foder!

[…]

20. Og der kom gangende en møllermand
så listelig over den mark:
"Og jeg haver mig en dannebroget hest,
er født i Dannemark.

[…]

22. "Hør du, goden møller,
du lad mig hesten se:
Ere vi begge danske to,
vi bestyre vel valske tre."
 
[…]

33. Og hør du det, min gode hest,
du spiller som bukkekid:
her må I se, alle tyske ridder,
hvad dansk mand haver for sæd.

[…]

46. I lade ikkun bygge et murede hus
for uden ved Høffdingsø:
I spare der aldrig for danske pilegrim
enten god vin eller brød."

DgF 31 C

20: dannebroget: Ifølge Svend Grundtvig (DgF I s.403 n.2), måske en "dansk blakket hest", danbroget i sønderjysk dialekt "en rød hest med hvid blis og fire hvide sokker"

[Magdelena Barnewitz omkr. 1650:]

[…]

5: "Jeg er ikke konge i Dannemark,
jeg rider ikke så stærk:
jeg er en fattig bondesøn,
er født i Dannemark.

[…]

7. "Jeg har det alle mine dage hørt:
de danske de ere så fromme:
jeg takker Vorherre så gerne,
her vil nogen af dem komme."

[…]

13. "Hør du, goden møller,
du lader mig hesten se:
ere vi både danske,
vi strider med trolden led."

[…]

32. "Min fæstemø sidder i Dannemark,
hun bær for mig stor kvide:
for tusind pund af det hvide sølv
ville jeg hende ikke svige.

[…]

35. I sparer ikke øl, I sparer ikke mad,
til danske pilegrimme:
[...]

DgF 31 B