Jens Steen Sehested: Troskabserklæring og om at leve for fædrelandet (1671)

[…] Thi jeg ved sikker nok skønt verdsens-guder, stormægtigste regenter lovstiftere og salvede af Herren, over deres underdaner al magt og vælde er meddelt, at der for den allerringeste undersåt ikke uden brødes skyld undertrykkes, men langt mere efter standsevne, troskabslydighed, underdanig og pligtskyldigste fortjeneste, allernådigst ophøjes, forfremmes og lønnes.

Hvilket alle arve undersåtter, som jeg, udi dybeste underdanighed med liv og blod bør at fortjene. Hvor med jeg allerunderdanigst slutter og forbliver min allernådigste herre og konge tro, til mit sidste åndedræt og livs ende.

Om end det kan synes skønt at dø for fædrelandet og pigen, mener jeg, at det er skønnere at leve for fædrelandet. [Pro Patria Sponsaque mori quam vis sit Dulce, decorum; vivere pro Patria, dulcius esse puto]

Jens Steen Sehested

Af Kiøbenhafns Mis-Trøstige Dog villige Fangers Ynkeligste Klage-maal etc., 1671 (Rostg. 261, 4 0 ; Thott 476, 8 0)