Peder Palladius: Om anvendelse af dansk kirkesprog (omkr.1541)

Den fjerde gerning, som eder bør at gøre udi eders sognekirke, skal eders sognedegn påminde eder, det er, at I skulle synge, love og takke Gud tilsammen, mand og kvinde, ung og gammel, den ene med den anden. Derfor må eders sognedegn intet latin synge her på landsbyen, uden på Påske, Pinse og Jule dag, at han da bekender sin skolegang og kan lokke børn til skole, og I derfor give ham bogpenge, eller hvad I ellers pleje af arilds tid og give ham om sådanne dage. De andre søndage og hellige dage om året må han ikke synge uden danske, og viser og psalmer, som I have lært og kunne synge med ham, og ikke andre, førend han får lært eders børn flere, efter at han haver læst børnelærdom for dem. Han må ingen danske sang synge med latins noder eller kornoder, som man kalder. Ingen anden glorifikats end denne: Alleneste Gud i Hemmerig etc. […]

Af Visitatsbog, omkr. 1541 efter Falkenstjerne & Borup Jensen Håndbog i dansk litteratur (9.udg.) I, 1954, s.143f.