Gengivelser af middelalderfolkevisen Holger Danske og Burmand (omkr. 1580)

[Ifølge Hans Svanning omkr. 1580:]

1: Burmand holder i felten ud,
han lader sin skjold skinne.
Han sender bud til Ungerlands konge,
om han haver datter ven.
Holger Dansk han vandt sejr af Burmand

2: "Jeg haver ikke datter uden en,
jomfru Gloriant de hende kalde.
Jeg haver hende til kong Karl givet,
Jeg tror ham vel med alle."

3: Det svared jomfru Gloriant,
hun ville ikke længer tie:
"Her er en fange tårnet inde,
jeg tror, han skal eder byde."

4: "Vil du give mig datter din,
den jomfru alt så ven,
da vil jeg fange dig Holger Danske
og binde dig Karl ene."

5: Det var jomfru Gloriant
tog over sig kåben god,
så gik hun til fangetårn,
som alle fanger lå.

6: Det da var den skønne jomfru,
hun råbte over alle fanger:
"Svar mig, gode Holger Danske,
om du er før at gange."

7: "Her haver jeg lidt i otte år,
alt som en arme fange,
vel vorde eder, jomfru Gloriant,
det I vil til mig gange."

8: "Hør I gode Holger Danske,
jeg kan for eder klage min vånde.
Her er kommen oppå vor land
en så hården mand.

9: Han haver min fader bedt om mig,
det er en kæmpe så led.
Han haver så grum en hest,
som I haver nogen tid set.

10: Manden er gram, og hesten er grum,
det siger jeg eder for sandt,
jeg haver hørt, at det er vist,
han bider med ulvens tand.

11: Han vil ikke andet æde,
end kød af kristen mand.
Ikke vil han andet drikke,
end blod med edder bland´t

12: "Eders fader haver eder en mand givet,
kong Karl er hans navn.
Kan han eder ikke for trolde værge,
da ganger I ham til hånd.

13: Kunne I fly mig min hest igen,
min brynje og sværd så god,
alt vil jeg gøre for eders skyld,
og ride ham imod.

14: Kong Karl er min staldbroder tro,
visselig skal han det spøre,
at jeg skal lade mit liv,
før Burmand skal eder hjemføre."

15: Hun tog Holger af tårnet ud,
hun lod ham klæder skære.
De satte ham der øverst til bord
Og skænkede ham vin hin klare.

16: Burmand kom der ridende i gård,
han agted den jomfru hjemføre.
Holger Dansk han imod ham red
Og fik ham andet at gøre.

17: Så fægted de stunde to
og end den tredje.
Så satte de dem på en sten,
der ville de sidde at hvile.

18: Det var goden Burmand Kamp,
han talte til Holger Dansk:
"Vil du tro oppå min Gud,
da vil jeg tage dig til fange."

19: Da svarede goden Holger Dansk,
han ypped først den kiv:
"Først du kommer til helved,
sig, Holger sendte dig did."

20: Sammen da red de herrer,
det var to kæmper stærke.
Sønder gik da deres gode hjelme,
Og glavind fløj langt i mark.

21: De stride alt så mandelig,
de vat både træt og mod.
Slagen blev goden Burmand Kamp,
han faldt død til jord.

22: Holger red til den skønne jomfru
og gav hende [hest] og mand:
"Beholder nu selv eders fæstemand
alt for den hedenske ånd"
Holger Danske han vandt sejr af Burmand

DgF 30 B

[Karen Brahe omkr. 1580:]

[…]

5: "Jeg haver ikke datter foruden én,
Gloriant monne de hende kalde.
Jeg haver hende kong Karl givet,
Jeg tror ham vel med alle."

6: Det svarede unge kong Burmand,
han vredes ved de ord:
"Kong Karl haver vor gud forsvoren,
trådt til den kristelig tro."

[…]

39: Holger red til den skønne jomfru,
gav hende både hest og mand.
"Nu må I beholde den kristne kong Karl
for den hedenske hund."

DgF 30 A