Gengivelser af middelalderfolkevisen Holger Danske og Burmand (omkr. 1580)
[Ifølge Hans Svanning omkr. 1580:]
1: Burmand holder i felten ud,
han lader sin skjold skinne.
Han sender bud til Ungerlands konge,
om han haver datter ven.
Holger Dansk han vandt sejr af Burmand
2: "Jeg haver ikke datter uden en,
jomfru Gloriant de hende kalde.
Jeg haver hende til kong Karl givet,
Jeg tror ham vel med alle."
3: Det svared jomfru Gloriant,
hun ville ikke længer tie:
"Her er en fange tårnet inde,
jeg tror, han skal eder byde."
4: "Vil du give mig datter din,
den jomfru alt så ven,
da vil jeg fange dig Holger Danske
og binde dig Karl ene."
5: Det var jomfru Gloriant
tog over sig kåben god,
så gik hun til fangetårn,
som alle fanger lå.
6: Det da var den skønne jomfru,
hun råbte over alle fanger:
"Svar mig, gode Holger Danske,
om du er før at gange."
7: "Her haver jeg lidt i otte år,
alt som en arme fange,
vel vorde eder, jomfru Gloriant,
det I vil til mig gange."
8: "Hør I gode Holger Danske,
jeg kan for eder klage min vånde.
Her er kommen oppå vor land
en så hården mand.
9: Han haver min fader bedt om mig,
det er en kæmpe så led.
Han haver så grum en hest,
som I haver nogen tid set.
10: Manden er gram, og hesten er grum,
det siger jeg eder for sandt,
jeg haver hørt, at det er vist,
han bider med ulvens tand.
11: Han vil ikke andet æde,
end kød af kristen mand.
Ikke vil han andet drikke,
end blod med edder bland´t
12: "Eders fader haver eder en mand givet,
kong Karl er hans navn.
Kan han eder ikke for trolde værge,
da ganger I ham til hånd.
13: Kunne I fly mig min hest igen,
min brynje og sværd så god,
alt vil jeg gøre for eders skyld,
og ride ham imod.
14: Kong Karl er min staldbroder tro,
visselig skal han det spøre,
at jeg skal lade mit liv,
før Burmand skal eder hjemføre."
15: Hun tog Holger af tårnet ud,
hun lod ham klæder skære.
De satte ham der øverst til bord
Og skænkede ham vin hin klare.
16: Burmand kom der ridende i gård,
han agted den jomfru hjemføre.
Holger Dansk han imod ham red
Og fik ham andet at gøre.
17: Så fægted de stunde to
og end den tredje.
Så satte de dem på en sten,
der ville de sidde at hvile.
18: Det var goden Burmand Kamp,
han talte til Holger Dansk:
"Vil du tro oppå min Gud,
da vil jeg tage dig til fange."
19: Da svarede goden Holger Dansk,
han ypped først den kiv:
"Først du kommer til helved,
sig, Holger sendte dig did."
20: Sammen da red de herrer,
det var to kæmper stærke.
Sønder gik da deres gode hjelme,
Og glavind fløj langt i mark.
21: De stride alt så mandelig,
de vat både træt og mod.
Slagen blev goden Burmand Kamp,
han faldt død til jord.
22: Holger red til den skønne jomfru
og gav hende [hest] og mand:
"Beholder nu selv eders fæstemand
alt for den hedenske ånd"
Holger Danske han vandt sejr af Burmand
DgF 30 B
[Karen Brahe omkr. 1580:]
[…]
5: "Jeg haver ikke datter foruden én,
Gloriant monne de hende kalde.
Jeg haver hende kong Karl givet,
Jeg tror ham vel med alle."
6: Det svarede unge kong Burmand,
han vredes ved de ord:
"Kong Karl haver vor gud forsvoren,
trådt til den kristelig tro."
[…]
39: Holger red til den skønne jomfru,
gav hende både hest og mand.
"Nu må I beholde den kristne kong Karl
for den hedenske hund."
DgF 30 A
|