Anders Matthiesen Hjørring: Om København belejring - danskmandens redelighed (1660)

Dette lærte danskemanden, at han skulle blive ved Gud og hans gamle redelige sædvane, som er: danskemanden plejer altid at hade forræderi og går redeligt frem, at have det rygte at få frem efter oprigtig anslag [...] Det så vi i denne tid gik an og lykkedes for danskemanden, hvor han det forsøgte. Men hvor noget blev forsøgt efter anden anledning [d.v.s. ved svig og list], som mod Malmø [og] Kronborg, gik [det] tilbage.

Af Leyrs-Kranz, Kbh. 1660 (2.udg). Genoptr. hos Harald Ilsøe "Danskerne og deres fædreland. Holdninger og opfattelser ca. 1550-1700" i DIH I s.27ff.