Gengivelser af middelalderfolkevisen Drabet på Erik Glipping og Marsk Stig - Al Danmark stander i våde (omkr. 1580 / 1591)

[Ifølge Rentzel omkr. 1580:]

1: Der er så mange i Danmark,
som alle vil herrer være:
de ride dem til Ribe,
og lod dem klæder skære.
Nu stander landet i våde.

2: Så lod de dem klæder skære,
og alle i munkelige;
så red de dem op i land,
deres rette herre at svige.

3. De red i den bondes gård
med skarpe spær i hænde;
alle havde de grå kolhætter på,
at ingen mand dem kendte.

4: Så ginge de dem i laden ind,
de stedtes dennem på den lo;
vågen da lå den ædle herre,
han ville det ikke tro.

5: De stak ham gennem hærde,
stod ud af venstre side:
"Nu har vi den gerning gjort,
al Danmark bær´ for kvide."

6: Det da så den liden smådreng,
sin herre han lidde den kvide;
han lagde sadel på ganger sin;
han lod ikke længer lide.

7: Dronningen sidder i højeloft,
og ser hun ud så vide:
"Nu ser jeg den liden smådreng,
så hasteligt monne han ride.

8: Han rider nu min herres hest,
jeg ræddes for sorg og kvide;
råde Gud fader udi Himmerig,
hvor min kære herre monne lide."

9: Ind da kom den liden smådreng,
og sagde hende derfrå:
"Min herre han er i laden vej´t,
og alt landet står i våde.

10: Min herre er slagen ihjel,
Gud hans sjæl vel nåde!
Forvarer vel hin unge hertug Knud
al Danmark stander i våde.

11: "Det skal du have for tidingen,
dog de er ikke gode:
klæde og føde i kongens gård,
imedens vi lever både."
Nu stander landet i våde.

DgF 145 G

Marsk Stig: Stig Andersen, rigets marsk (hærens øverstbefalende) beskyldtes for at være hovedmanden bag mordet på Erik Glipping i Finderup Lade d. 22. Nov. 1286
1: våde: ulykke
2: i munkelige: så de lignede munke
3: spær: spyd
kolhætter: tætsluttende hætter
4: stedtes: stillede sig
5: al Danmark bær´ for kvide: som hele Danmark bærer sorg for
6: sin herre han lidde den kvide: for sin herre led han den sorg lod ikke længer lide: ventede ikke længere
8: hvor: hvordan
lide: befinde sig
9: vej´t: dræbt
10: forvarer: pas på
11: dog: selvom
imedens: så længe
både: begge

[Karen Brahe omkr. 1580:]

[…]

14: Det var unge hr. Marsti,
han rider i kongens gård;
ude stod danerkongen,
han var vel svøbt i mår.
Min ædelige herre, hin unge hr. Marsti

15: "Hør du, unge hr. Marsti,
hvad jeg siger dig:
du skal udi leding i år
og føre mit banner for mig."

16: "Skal jeg fare af landen i år
og vove mit unge liv:
da vogter mig min væne hustru,
hun er så væn en viv."

17: Det svared unge kong Erik,
han smiler under skind:
"Hende skal ikke mere ad skade blive,
end hun var søster min."

[…]

29: Det var unge hr. Marsti,
han kom fra leding hjem;
så stærke var de tidinge,
der hannem gik igen.

30: Hjem kom unge hr. Marsti,
red ind i sin egen gård;
ikke ville skønne fru Ingeborg
stå hannem op igen.

[…]

33: "Den tid I ud af landen for,
da var jeg en ridders frue;
Nu er jeg bleven dronning I Danmark,
Det monne så lidet due.

[…]

36: Nu vil jeg aldrig søvnen sove
udi eders hvide arm;
førend I får vejet kong Erik,
som haver gjort mig den harm.

37: Hr. Marsti klæder sig og sine mænd
både i brynje og jern;
så rider han til landsting
og undsiger kongen der.

38: Det var unge hr. Marsti,
han går for kongen frem;
der hilser han al rigens råd,
så mangen ærlig mand.

39: Hr. Marsti står på breden ting,
og han begyndte at kære:
"Min hustru er med volde tagen,
derfor er jeg kommen here:

40: Jeg var mig af landen ude
og voved for riget mit liv;
hjemme sad I, kong Erik,
voldtog min væne viv.

[…]

43: I har voldtaget min væne hustru
og gjort mig det til møde;
I skal det vide, kong Erik,
I skal for hendes skyld dø.

[…]

89: "De stak ham ind ved højre arm
og ud ved venstre side;
I vogter vel det lidele,
alle Danmark bær for kvide.

90: De stak ham ind ved venstre aksel
og ud af højre arm;
I vogter vel det lidele barn
al Danmark bær for harm!"
Min ædelig herre, hin unge hr. Marsti!

DgF 145 A

14: Marsti: sammentrækning af Marsk Stig
15: i leding: i krig
16: vogter: vogt
væn: smuk
17: ad: til
29: der hannem gik igen: som mødte ham
30: stå…op igen: stå op imod
33: due: nytte
43: møde: smertelig sorg
89: lidele: lille
alle Danmark bær for kvide: som hele Danmark nærer bekymring for

[Hans Svanning omkr. 1580:]
[…]

12: "Og vær velkommen hr. Dus van Huss,
I var her velkommen!
Men skal jeg dronning i Danmark være.
Det skal eder lidet fromme."

13: "Og ikke hedder jeg Dus van Huss,
det sidste der du mig så,
da hed jeg unge Marsti,
der jeg udi din arm lå.

[…]

15: "Og skam få alle de stærke hollænder,
der mig det sige bad"
- "Og så få og alle din,
der nu nægter den sag!"

[…]

17: Og skal jeg af landen rømme i år
og ligge i skygge og skjul.
Da skal jeg min føde af Danmark hente,
både vinter, sommer og jul.

18: Og skal jeg nu af landen rømme
oh ligge på vandet hin kolde,
da skal jeg mange enker gøre,
og mest iblandt fruer så bolde."

19: Og Marsti lader virke et hus så hiv,
den skinner over mur og ring.
Og der ligger for både tysk og danske,
og ingen kan ham huset afvinde.

DgF 145 H

[Anders Sørensen Vedel, 1591:]

[…]

25: Hr. Marsk Stig drog til Hjelm så brat,
og så tog han det ind.
Det vil jeg for sanden sige,
der blegnet så mangt en kind.

26: Marsk Stig lader bygge et hus af ny
med mure og højen tinde.
Der lå for både tysk og dansk,
de kunne ham intet af vinde.

DgF 145 O