Gengivelser af middelalderfolkevisen Dronning Dagmar og Junker Strange - Dagmar, Danmark til glæde (omkr. 1580 / 1591)

[Ifølge Karen Brahe omkr.1580:]

1: Kongen og Strange de sad over bord,
- Så mange forgyldene fløj´ -
De snakked så mangt et gammens ord.
Så sejler han junker Strange mod jomfru Dagmar.

2: "Hør du, Strange, hvad jeg siger dig:
Du skal ind til Bejerland og fæste en jomfru for mig."

3: Det svared junker hr. Strange, han var så snar i svar:
"Om jeg skal til Bejerland, hvem skal da med mig fare?"

4: "Tag du hr. Limbæk udaf Aggershus,
dertil Oluf Lykke og så hin rige Peder Glob!

5: Bispen udaf Sjælland, han er en mand så from,
Hr. Albrekt af Eskeholm, sine ord vel føje kan."

6: "Dertil tolv riddere lader I med mig fare!
Og tolv par klæder lader I mig skære!

7: Trøjen skal være af himmelsblåt,
og kjortlerne skal være af silke små.

8: Ærmerne skal være af ageruld,
og kravene skal være af spunden guld."

9: Strange han gik neder til strand,
ham fulgte kong Valdemar med alle sine mænd.

10: De vandt op silkesejl i forgyldene rå,
de sejled til Bejerland i måneder to.

11: De kasted deres anker på hvide sand,
Strange han tren først i land.

12: Midt på sand skikked de deres bud,
det de måtte komme kongen af Bejerland til ord.

13: Vel da svared den ædelig´ herre,
så gerne da måtte de til ham fare.

14: Midt i gården der akslede de skind,
de går i loft for kongen ind

15: "Her sidder i, kongen, over eders bord!
Kongen af Danmark har sendt eder ord.

16: Han sendte eder skænk og rigen gave,
han begær´de eders datter til dronning at have."

17: "Da skal I få ansvar med det første,
jeg vil først råde alt med mine bedste."

18: Kongen går i højeloft og råder med dronning sin:
"Kongen udaf Danmark beder om kære datter min."

19: "Vil kongen af Danmark vor datter have,
vi giver ham hende med ære og dertil rige gave."

20: De klædte hende i røde guld, fulgte hende i stuen ind:
"Skaktavel må I nu lege med kære datter min."

21: Det tavelbord var af guld hin rene,
hr. Strange skulle lege med den frøken alene.

22: De drog tavel af røde guld,
hr. Strange vandt den frøken til al Danmarks vold.

23: "Siger mig, hr. Strange, hvad jeg eder spø´r:
er kongen af Danmark så væn, som I er?"

24: Hr. Strange han sig til solen så:
"Han er fast skønnere end mine tolv."

25: "Hør I, hr. Strange, hvad jeg siger eder:
er eders herre så rig som bejerkongen er?"

26: "Min herre han har fiskedam,
der renter mere end alle bejerkongens land."

27: Der blev silke på jorden bredt,
den frøken blev til stranden ledt.

28: De lagde skib fra lande, de var både glade og fro,
de sejlede til Danmark i måneder to.

29: Den frøken kom der sejlende til land;
Kong Valdemar render sin ganger på sand.

30: "Siger mig, hr. Strange, førend jeg kommer til land,
hvem er den skele svend, der rider på hviden sand?"

31: "Min nådige frøken, I siger ikke så,
det er den herre, al Danmark å."

32: "Skam få I, hr. Strange, hvor kan I lyve!
Da har kongen af Danmark ikke foruden et øje."

33: "Min nødige frøken, vær glad og fro,
I skal det aldrig fortykke, imens I leve må.

34: Alle de dage jeg lever, vil jeg eders tjener være;
og al den adel i Danmark de skal eder både hædre og ære."

35: Der blev silken på jorden bredt,
den frøken hun blev i landet ledt.

36: Kongen han tog hende i sin favn,
hn gav hende guldkrone og dronningenavn.

37: "Skal jeg dronning i Danmark være,
Krist give dem alle både hæder og ære.

38: Skal jeg dronning i Danmark blive,
Krist signe dem alle, både fattige og rige."

39: De drukke det bryllup med glæde og ro,
- Så mange forgyldene fløj´ -
de gav hr. Strange både guld og dyre gave.
Så sejler Junker Strange imod jomfru Dagmar.

DgF 132 A

Dronning Dagmar: Valdemar Sejrs hustru (fra 1205 til sin død 1212). Datter af Ottokar I af Bøhmen. Døbt Margrethe, men kaldt Dragomir ("den fredselskende"), på dansk omdannet til Dagmar ("dagens mø"). Junker Strange kendes ikke fra andre kilder.
1: fløj´ : vimpler, mastetop
2: Bejerland: Bøhmen
3: snar: hurtig
8: ageruld: kæruld
11: tren: trådte
17: ansvar: svar
råde: rådføre
22: al Danmarks vold: hele Danmarks ejendom
24: mine tolv: tolv af min slags
26: fiskedam: Øresund med sit sildefiskeri
renter: indbringer
30: skele: skeløjede
31: å: ejer
33: fortykke: fortryde
39: ro: fornøjelse

[Anders Sørensen Vedel, 1591:]

[…]

32: "Hør I det, min skønne jomfru!
Han er en orlogsmand:
Han har vunden til Danmark
igen al nordenelbs land.

33: Han er en mand og der til første viis
og tør på sine fjender se.
De fly for ham både øster og vester,
når han i huen er vred.

34: Hvo land og liv ellers vove vil
og prøve god orlogs spil,
er han en første af mod og blod,
han skal og sætte til."

[…]

38: Der glædes ved både store og små,
den fattige med den rige.
Der glædes bonden og borgeren mest
af hjertens grund til lige.

39: Hun kom uden tynge, hun kom med fred,
hun kom goden bonde til lise.
Havde Danmark altid sådanne blomster,
Man skulle dem ære og prise.

DgF 132 C