Fra vise om prinsesse Annas bryllup - om at rejse til fremmed land og forlade de danske (omkr. 1548)
[…]
35. "Frøken Anne, kære datter min!
Hvi vil du mig sorrigen gøre?
Jeg haver dig ført i fremmed land,
bedrøvet må du ikke være."
36. "Min allerkæreste fru moder,
jeg vil eder Gud befale,
I siger min herre fader tusind god nat,
først i kommer hjem til land!"
37. De danske de bød hende god nat,
de gav hende Gud i vold:
"Han lader nu eder og eders herre
tilsammen i kærlighed bo!"
38. "Den alsommægtigste Herre Gud
vil jeg og alle danske mænd befale,
fra nu og indtil evig tid,
han bevare dem fra sorg og skade!"
DgF 174, efter Karen Brahes Foliohdskr. Nr. 181 (omkr. 1580)
Prinsesse Anna: Christian d. 3's sekstenårige datter, der 7. oktober 1548 blev gift i Torgau med hertug (siden kurfyrst) August af Sachsen, med hvem hun derefter levede i 40 år. Hun førtes ud af Danmark med et stort følgeskab, deriblandt moderen. |