Hans Albertsøn: Bøn mod store landeplager - måtte Danmarks rige komme på fode (1566)

Bøn mod store landeplager
besynderligt mod krig og fejde

Jeg ved en urt både dejlig og bold
som står på marken hin rene
hun spreder sig ud så mange fold
med blomster og sine små grene.
Nu er der kommet en storm så stor
med frost og kulde hin stærke,
har slaget de blomster ned til jord,
så såre mit hjerte mon værke.

Gud ved, hvad sorg og elendighed
det blomster monne med sig drage,
den tid det faldt på jorden ned,
det monne så mangen mand klage,
som har mistet både glæde og lyst,
gods, penning, venner og ære,
og fanger igen så liden en trøst,
ihvor som de monne være.

O nådige Gud, som er mægtig og vis,
og haver altingest i hånde:
Afvend den store store plage og ris,
som hænger over disse lande.
Giv du vor konning lykke og mod
sine fjender over at vinde,
at Danmarks rige måtte komme på fod
og sig anderledes besinde!

Iohannes Albertius: "Jeg ved en urt både dejlig og bold" - En bøn mod store landeplager, besynderlige mod krig og fejde, 1566  – fra Hans Thomissøns Den danske Psalmebog, 1569 – blad 287. Venligst indsendt af Marianne Plesner Olsen.