Stormændserklæring: Sønderjylland er sprogligt, retsligt og kirkeligt dansk (1421)

Jylland i riget Danmark [...] kalder man dobbelt, nemlig Sønderjylland og Nørrejylland, [...] skønt det dog alt sammen kun er ét land og ét sprog. [...] Hvis nogen derimod ville sige, at det ikke skulle være ret, så vises det af følgende: [...] For det første, så har det førnævnte Sønderjylland og indbyggerne af samme land, såvel som i Nørrejylland, dansk ret, og har altid haft det siden den tid, da den danske ret først blev sat. Det andet er, at alle gamle privilegier og friheder, som Guds huse har eller har haft, som for det første domkirkerne i Slesvig, Ribe og Haderslev, og alle klostre [...] i det samme land, [...] dem har alle konger i det samme land udstedt og seglfæstet. Item, for det tredje, så ved man godt skellet mellem landet Holsten og det førnævnte Land, og det samme skel skiller riget Danmark og landet Holsten. Item, for det fjerde, så er det almindeligste sprog endnu den dag i dag dansk i det førstnævnte Sønderjylland såvel som i Nørrejylland.

Erik af Pommerns folkevidnesbyrd. Efter Gudmund Schüttes Sønderjylland kalder, 2. udgave s. 56-57, 3. udgave s.65-68, Kbh. 1934 & 1943. Jvf. Troels Dahlerups Danish National Identity c. 700-1700 i Claus Bjørns (red.) Nations, Nationalism and Patriotism in the European Past, Kbh. 1994. Venligst indsendt af Mads Kierkegaard.