Saxo: Om Erik Ejegods møde med danske landsmænd i Byzans (omkr. 1208)

[Kejseren fattede mistanke] til de danskere [Dani] han selv havde et nært og fortroligt forhold til [dvs. væringegarden], ud fra den tanke, at de ville have større respekt for kongen derhjemmefra [patrius rex] end for den sold han betalte dem. Blandt de soldater, der gør tjeneste i Konstantinopel, er det nemlig dem, der taler dansk [Danica vox], der har de højeste positioner i hæren, og de fungerer normalt som kejserens personlige livvagt. [...] I mellemtiden opsøgte de danskere, der var indrulleret i grækernes hær, kejseren og bad indtrængende om tilladelse til at hilse på deres konge [rex suus]. Det fik de lov til, men med ordre om at gå derud én ad gangen for at kongen ikke skulle kunne opildne dem alle sammen på en gang. [...] Derpå begyndte han [Erik] at tale: Han gjorde dem opmærksom på at de danskere, der var i græsk krigstjeneste, allerede for længe siden havde nået ærens højeste tinder for deres mod og dygtighed: skønt de selv var fremmede, kommanderede de over landets egne borgere [indigenis exsules imperitare multuque], og at de havde det langt bedre ude end hjemme [...] Og han lovede, at så snart de vendte hjem til fædrelandet [in patriam redissent], ville han belønne dem for deres tro tjeneste. [...] I disse og lignende vendinger talte han til dem alle sammen, og derved sikrede han Grækenland oprigtig trofasthed fra danskernes side.

Gest. D. XII.7.1f. - Overs. P. Zeeberg Saxos Danmarkshistorie. Viborg 2000 / lat. udg. J. Olrik et al. Saxonis Gesta Danorum, Kbh. 1931. Venligst indsendt af Adam Wagner. Læs mere om Saxo >