Saxo: Om Starkads vrede over udenlandske og udanske skikke hos kong Ingjald (omkr. 1208)

Den slags udenlandske skikke [externus ritus] ville han [Starkad] under ingen omstændigheder forfalde til. [...] For han ville ikke lade sig inficere af udenlandske lækkerier [externae deliciae] med deres kunstige velsmag, han ville ikke slække på den sande moral eller opgive det gammeldags mådehold til fordel for nymodens forgudelse af ganen. [...] [Ingjald] kastede sig over det nye køkken med en løssluppenhed, der overgik alt hvad forfædrenes traditioner [mos patrius] kunne tillade. For så snart han én gang havde lagt sig efter tyske vaner [Theutoniæ mores], skammede han sig ikke over at forfalde fuldkommen til tyskernes kvindagtige ekstravagance [effeminata eius lascivia]. Det var ikke så få overdådige madvarer, der strømmede fra Tysklands slampøl [ex cuius sentina] ned i halsen på vores fædreland [patria nostra]. [...]. Derfra kom den løsslupne opførsel, der ligger så langt fra vores forfædres skikke [ritus patrius]. Sådan har vores område [regio nostra], der har opelsket mådeholdet som en medfødt egenskab, hentet det søde liv hos sine naboer [a finitimis].

[Starkad skældte kongen ud, fordi] han lod sig forlokke af tyskernes fristelser [Saxonica illecebra] [og var] fuldkommen blottet for mandighed.

[Om kongens sachsiske dronning kvædede Starkad:]

Ingjalds uanstændige, kåde hustru
vil så gerne følge de tyske skikke:
alt pragt og fråds, og hun koger ækle,
kunstige retter

[Uxor Ingelli levis ac petulca
Theutonum ritus celebrare gestit,
instruit luxus et adulterinas
præparat escas]

Gest. D. VI.8.5-7; 9.2, 9 - Overs. P. Zeeberg Saxos Danmarkshistorie. Viborg 2000 / lat. udg. J. Olrik et al. Saxonis Gesta Danorum, Kbh. 1931. Venligst indsendt af Adam Wagner. Læs mere om Saxo >