Saxo: Om dansk togt mod baltiske sørøvere - en udlænding indgyder danskerne mod (omkr. 1208)
[Danskerne var blevet mismodige, men hærlederen Christoffers sekretær] en brite [natio Brittanica] ved navn Lukas, der ikke havde den store boglige dannelse, men var særdeles vidende om historiske emner, så hvor modfaldne mændene i vores hær var, brød med høj og klar stemme den dystre og trykkende tavshed og forvandlede bekymring til gåpåmod, for han mindede vores mænd om deres forfædres bedrifter [veterum virtutes] og opmuntrede dem til at hævne deres dræbte kammerater - og det med sådan veltalenhed, at det ikke alene blæste deres dystre tanker bort, men også fik mod og styrke i hver eneste mand, ja, det er helt utroligt, at en udlænding [alienigena homo] i den grad kunne styrke vores landsmænds sind [in nostrorum animos] med sine ord.
Gest. D. XIV.40.9 - Overs. P. Zeeberg Saxos Danmarkshistorie. Viborg 2000 / lat. udg. J. Olrik et al. Saxonis Gesta Danorum, Kbh. 1931. Venligst indsendt af Adam Wagner. Læs mere om Saxo > |