Rydårbogen: Om Erik Ejegod - af danerne yndet (Slutn. af 1200-tallet)

(98) Erik Ejegod. Han kaldes sådan for det første, fordi så snart han havde fået magten, blev jorden atter så vældig frugtbar, at en lille skæppe korn ikke var mere værd end to penning i gangbar mønt. For det andet kaldes han Ejegod, fordi han var så stor en mand, at han kunne ses over hele folket fra skuldrene og opefter og var lige så stærk som fire af de stærkeste mænd i riget; for det tredie fordi han var så god for riget, at da han gjorde sig rede til at drage til Det hellige Land, ville danerne give en trediedel af alt gods i landet til korstog til Det hellige Land, for at han selv skulle blive i riget, men han ville ikke blive. Han brød op med en stor skare krigsfolk, og da han kom til Rom, opnåede han, at Lundekirken blev ærkebispesæde med overhøjhed over tre riger. Derfra kom han til Konstantinopel og blev modtaget med hæder af grækernes kejser.

Efter Rikke Agnete Olsen (overs.): Ryd Klosters Årbog i kulturhistorisk belysning. Aarhus 1989. Venligst indsendt af Arild Kierkegaard.