Rydårbogen: Om det danske folks oprindelse og de første konger (Slutn. af 1200-tallet)

Her begynder beretningen om det danske folks oprindelse, sådan som den er overleveret i gamle historiebøger, og ligeledes om dette folks konger og deres bedrifter fra Dan, den første konge, og til dem der nu er. Kort og knapt fortælles om, hvilke krige de førte, og triumfer de fejrede, og hvordan de endte deres dage. […]

I følge gamle historieskriveres udsagn kom danerne på Abrahams oldefar Saruchs tid fra goternes land til det rige, som nu kaldes Dania eller Dacia. Og Papias siger, at disse gotere nedstammer fra Jafets søn Gog.

Andre hævder imidlertid, at danerne stammer fra danæerne, det vil sige grækerne, og det er sandsynligt, men det er endnu usikkert, hvad der er det rette.

Fra begyndelsen blev de heller ikke kaldt danere, men hvert land havde et særligt navn, lige til de på kong Davids tid fik Dan til konge. Da kom nemlig Humbles søn Dan fra Sverige og fik magten over Sjælland, Møn, Falster og Lolland, og hans rige blev kaldt Withesleth. På den tid ville en uhyre mægtig konge overfalde jyderne. Da de hørte det, blev de jyske meget bange og befæstede det sted, som endnu kaldes Kovirke med grave og planker og sendte bud til kong Dan af Withesleth om at komme dem til hjælp, idet de lovede, at han efter sejr skulle få herredømmet over dem. Han kom så med sine folk, mødte fjenderne ved Kovirke, og efter at de fleste var dræbt og resten slået på flugt, og han var blevet jydernes herre, undertvang Dan tillige med jyderne Fyn, Skåne og alle andre danske øer, og kort tid efter kaldte han i en fælles forordning til alle riget for Danmark og indbyggerne danere efter sit eget navn, Dan.

De danskes første konge var altså Dan, Humbles søn, efter hvem danerne og Dania, der nu kaldes Danica, har navn. Det skal være Julius med tilnavnet Cæsar, der som den første lod landet kalde Dacia på grund af folkets gæstfrihed og gavmildhed. Dan, som altså var den første konge, var en uhyre stærk og kæmpestor kriger, skrækkeligt frygtet viden om, og han udkæmpede derefter vidtberømte slag. […]

Den fjerde, Skjold. Han dræbte endnu ikke femten år gammel en stor bjørn, og da han var alene og ubevæbnet, bandt han den med sit bælte. Han var den første, der underkastede tyskerne de danske og gjorde dem skatskyldige, og han øvede mangen stordåd. […]

Den sjette, Svipdag. Han havde dansk fader og norsk moder, og han fordrev sin egen fader, der herskede i Norge, og blev konge i hans sted.

[...]

Den ottende, Frode hin Fæmilde. Han bragte først sig selv og riget i stor fattigdom ved krige, men så hørte han, at der i Vendsyssel lå en drage på en skat. Han gik alene mod dragen, overvandt og dræbte den, og da han havde fået skatten, undertvang han Brittannien, der nu kaldes England, Frisland, Skotland, Tyskland, Venden, Rusland og mange andre lande. Siden faldt han i kamp i Skåne, ikke ved fjendehånd, men kvalt af sine våbens varme og vægt. [...]

 (12) Helge, søkongen. Han var en dygtig kriger. Han dræbte Sveriges konge Hodtbrod, undertvang tyskerne for tredie gang og udstod mange strabadser i søkrig. [...]

(29) Uffe Stærke. Fra sit syvende og til sit tredivte år ville han slet ikke tale, førend han på det sted i Ejderen, som endnu kaldes Kongekamp, dræbte den tyske konges søn og den bedste kriger i hele Tyskland, idet han ene mand kæmpede mod dem begge og med de vilkår for de to folk, at tyskerne nu for fjerde gang blev statskyldige til de danske. [...]

(33) Dan. Han gjorde i sit syvende år tyskerne statskyldige til de danske, nu for femte gang. [...]

(35) Frode hin Fredegod. På hans tid blev Jesus Kristus født. Han undertvang Sverige, Brittannien, Irland, Skotland, Norge, Sachsen, Frisland, Ungarn og alt i øst lige til Grækenland, og landenes konger og indbyggere tjente ham alle. [...] Denne Frode blev angrebet af hunnerkongen sammen med 69 andre konger, som af deres midte udtog seks konger til at føre krigen, og hver af dem havde under sig fem tusind skibe, og hvert skib rummede 300 krigsfolk. I alt var der 30 tusind skibe. Summen af mænd var ni hundrede tusinde tusind. Dem dræbte Frode alle, da han kæmpede med dem på havet ved Blekinge. Han skabte så stor fred i sit rige, at da han ophængte én armring af guld på offentlig vej nær Ejderen og en anden ved Skanør og en tredie ved Vordingborg, var der ingen, som turde røre dem hverken ved nat eller dag. [...]

(38) Frode hin Frekne. På hans tid kom Stærkodder, Storværks søn, til Danmark, han som dræbte sværdkæmperen Wisinus i Rusland og kæmpen Tane i Byzans og i Polen krigeren Wasce og i Sachsen Hamam. Han blev også tyskernes uforsonlige fjende og tilføjede dem mange forsmædelige nederlag. Han foldede nemlig fire eller seks af dem sammen ligesom til en stol og satte sig på dem for at tømme maven, og han udførte mange andre berømmelige bedrifter. Denne Frode undertvang i sit tolvte år nu for sjette gang tyskerne og øvede mangen anden berømmelig våbendåd. [...]

(55) Harald Hildetand. Han dræbte fem konger og blev derved så mægtig, at alle konger på denne side af Middelhavet ydede ham skat. [...]

(69) Godrik hin Gavmilde, som også kaldes Godfred. Han var en meget dygtig krigsmand og gjorde nu for syvende gang hele Tyskland skatskyldigt. Han undertvang også Sverige og Frisland. I det Herrens år 776 kom kejser Karl med hele sit hæropbud mod Danmarks konge Godfred. Samme Godfred mødte Karl på den anden side af Elben og slog ham på flugt fra Sachsen og hærgede hele landet, fordi Sachsen samme år var blevet omvendt til kristendommen af Karl efter at have kæmpet mod frankerne i 36 år i træk. Efter at Godfred havde slået kejseren på flugt og hærget Sachsen, blev han dér gennemboret i maven med en kniv af en af sine egne riddere. [...]

(82) Olaf, Sveriges konge. Han vandt med vold og våben magten i Danmark og herskede i 5 år. Ham efterfulgte Gurd.

(83) Gurd var Olafs slægtning og dansk født og herskede i 5 år; de danske dræbte ham. Efter ham Loddenknud.

Fra Rikke Agnete Olsen (overs.): Ryd Klosters Årbog i kulturhistorisk belysning. Aarhus 1989. Venligst indsendt af Arild Kierkegaard.

Papias: Oldkristen kirkehistoriker fra 2. århundrede.

Withesleth (Videslev): Udgjorde i den historiske tid det midterste af rigets tre »lande« med fælles landsting ved Ringsted.

en uhyre mægtig konge: Den middelalderdanske oversættelse i E don. var. 3,8° fra omkring 1400 har: »een alt swo mæk­thæst ku//ning af Thydesland«.

Uffe Stærke: Den fra Sven Aggesen og Saxo kendte sagnhelt Uffe hin Spage.
Kongekamp: Ved Rendsborg.

Frode hin Frekne: Dvs. den tapre.