Detmars lybske krønike: Om Niels Ebbesen (omkr. 1385)

Greven kom nu efter med sine folk og fandt Riberhus og alle andre slotte i landet vel bevarede af sine folk. Hans fjender veg, hvor de kunne, og deres ejendomme blev hærgede med rov og brand. 

Ikke længe derefter blev greven så syg i Randers, at han lod sig berette og modtog både Vorherres legeme og den hellige olie. […] Da de danske hørte, at greven var kommen sig, da samlede der sig vel en 60 dygtige karle af dem, og de kom til Randers om lørdag nat før Judica, og ret som om de var nattevagter for den slumrende hær besatte de et stenhus. Da greven nu havde læst sine tide og igen havde lagt sig, da kom de op og slog den syge mand ihjel i sin seng tillige med kapellanen og tre svende. Det hørte en brav fornem ridder fra Vestfalen, Henrik von Vitinghof, hvis herberg var tæt ved; han kom da ud, og ham dræbte de også på deres vej, og de slap så bort, hver sin vej, uden al skade. Det udenlandske krigsfolk måtte høre meget ilde for, at de havde så slet bevogtet deres herre, og de måtte da med skam og skade drage bort til de fjerne lande, hvorfra de var kommet. […]

På samme tid belejrede jyderne slottet Skanderborg med en stor styrke og ville fordrive tyskerne, som var der og andetsteds i landet. Holstenerne på Fyn fik betimeligt nys herom og sendte 600 væbnede mænd til hjælp. Da de, som var på slottet, blev disse hjælpere var, gjorde de et udfald mod fjenden og begyndte striden, som blev meget hård. Og da de 600 mand kom til, blev striden hårdere og farlig for belejrene, der havde så stor en styrke imod sig. Til sidst begyndte bønderne at vige, og herremændene ville da også fly, og der blev Jyllands bedste mænd slagne tillige med bønderne, mere end to og tyve hundrede af dem. Der faldt deres høvedsmand, som havde myrdet grev Gert, tillige med to af sine brødre, og deres kroppe tillige med andres, der havde været med deri, lagdes på stejle og hjul. Således hævnedes den brave dydige grev Gert, efter hvis død holstenerne var uden tvang og styrelse, og gjorde købmændene stor skade både til lands og vands, hvilket huede [hanse]stæderne meget ilde.

Overs. Svend Grundtvig (DgF III s.481f.)

lagdes på stejle og hjul: henrettedes ved tortur, partering etc. som forræder mod grev Gert. En anden tysk krønike (Den holstenske krønike omkr. 1428) mener ligeledes, at Ebbesen var forræder mod sin egen herre.