Christian Paulsen

(1798-1854)

Jurist og forfatter. Modtog juridisk uddannelse i Tyskland, hvor han vaktes til klar bevidsthed om sin danskhed. Påvirket af den tyske historiske retsskole, der brød med naturretten. Fra 1824 professor i jura ved Kiels universitet. Slesvig-holstenismen kaldte Paulsen frem til et nationalpolitisk forfatterskab, hvori han klarlagde danskhedens stilling i Sønderjylland. Fremhævede i Über Volkstümlichkeit und Staatsrecht des Herzogtums Schleswig (1832) og Det danske sprog i hertugdømmet Slesvig (1837) forskellene i Sønderjyllands og Holstens stilling og fremførte her for første gang kravet om det danske sprogs officielle anvendelse overalt hvor dansk var talesprog, d.v.s. dansk retssprog i Nordslesvig, danskundervisning og dansk kirkesprog. Fik via Nis Lorenzen fremsat stænderforslaget om dette i 1836 (vedtaget 1838 og gennemført ved reskript af 14. maj 1840). Gendrev i flere statsretslige afhandlinger (bl.a. Für Dänemark und für Holstein (1836)) slesvig-holstenske påstande (U. J. Lornsen) om fælles arvefølge for hertugdømmerne Slesvig og Holsten og om Augustenborgs arveret til Sønderjylland, bl.a. ved fremdragning af det ukendte aktstykke om augustenborgernes arvehyldning ”efter Kongelovens lydende”. For sin indsats kaldt ”den første sønderjyde” og blev sammen med Christian Flor en af danskhedens pionerer i Sønderjylland. Sammen med denne samt N. C. Nissen og P. C. Koch grundlægger af ugebladet Dannevirke 1837. Yderligere udgivelser: kritisk anmeldelse af Uwe Jens Lornsens efterladte skrift Die Unionsverfassung Dänemarks und Schleswig-Holstein (1842), statsretslige afhandlinger i Antislesvig-holstenske fragmenter (1848 og 1850). Samlede mindre skrifter I-III (1857-59).

 


Tekster af Christian Paulsen:

Christian Paulsen: Det danske sprog (1837)
 
Nomos modtager gerne relevante indlæg om ovennævnte

 

 

 


< Litteratur og debat / Danske kulturkæmpere

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg