Gamle samfundsordninger vurderes efter deres virkninger. Er folket lykkeligt, enigt, velhavende og stærkt, forudsætter vi det øvrige. Vi konkluderer, at det, hvorfra der kommer noget godt, selv er godt. I gamle stater har man fundet forskellige korrektiver for deres afvigelser fra den teori, de bygger på. De er i virkeligheden på forskellig vis resultatet af nødvendighed og bekvemmelighed. De er sjældent dannet ud fra en teori, snarere har man dannet teorier ud fra dem. I dem ser vi ofte, at formålet bedst opnås ved midler, som ikke synes fuldt forenelige med, hvad vi må forestille os som den oprindelige plan. De midler, som erfaringen lærer os, kan egne sig bedre for politiske formål end det, som var udtænkt i det oprindelige projekt. De virker igen tilbage på den første ordning og forbedrer undertiden selve det udkast, som de tilsyneladende havde forladt.
Fra Reflections on the Revolution in France, 1790, da. overs. Chr. Truelsen, Tanker om den franske revolution, Ribe 1987, s.171. Læs mere om E. Burke > |