Ya’qub Abu Yusuf:  Om Harun al-Rashids regler for vantros påklædning, adfærd etc., slutningen af 700-tallet

Ya’qub Abu Yusuf (d.798) var en af grundlæggerne af den hanafittiske retssskole og bl.a. forfatter til en grundlæggende traktat om offentlige finanser dedikeret til kaliffen Harun al-Rashid (786-809). Heri gennemgik Abu Yusuf ligeledes emner i relation til behandlingen af ikke-muslimer.

Du [Harun al-Rashid] har haft held med at forbyde nogen af ​​dem [kristne og jøder] den frihed at ligne en muslim mht. kjortel, hest og udseende; [du har påbudt] at de alle skal bære et zunnar-bælte, der ligner en grov snor med en knude på midten, om taljen; [du har påbudt] at deres huer skal være kiltede, at deres sadler skal have et stykke træ som et granatæble, i stedet for en saddelknap; at deres fodtøj skal være forsynet med dobbelte stropper. At de undgår at stå ansigt til ansigt med muslimer; at deres koner ikke rider på polstrede sadler; at de ikke bygger nye synagoger og kirker i byen og begrænser sig til at anvende de huse til gudstjeneste, der allerede eksisterede ved indgåelsen af traktaten, der gjorde dem til tributskyldige folk, og som blev overladt til dem uden at være blevet revet ned; det samme gælder [zoroastriernes] ligbål. Deres ophold i de største byer og de muslimske markeder tolereres, og de kan købe og sælge der, men hverken vin eller svin og uden at vise kors i de største byer; men deres hovedbeklædning vil være lang og grov. Derfor, befal dine repræsentanter til at forpligte de tributskyldige til at overholde disse krav mht. deres udseende, som Umar b. al-Khattab (1) gjorde, da han sagde: "for ved første øjekast at skelne dem fra muslimerne.” […]

Med hensyn til visning af kors uden for byen under deres højtider, forhindrer ikke dem i at gøre det, men uden bannere og flag, ligesom de har anmodet om en gang om året, men inden for murene af byen, blandt muslimer og deres moskeer, må ingen kors nogensinde blive vist!


Ya’qub Abu Yusuf – Kitab al-Kharadj (Le Livre de l’Impôt). Trans. E. Fagnan, Paris (1921), s.195f., 217f.. Her efter B. Yeor (1985): The Ddhimmi. Jews and Christians under Islam. Cranbury 1985, s.169f. Tilbage til Under halvmånen: Israel / Palæstina / Syrien >

(1) Umar d. 1, kalif (634-644)


< Dokumentationscenter: Under halvmånen

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg