William af Tyrus om situationen i Palæstina mellem 1048 og tyrkernes erobring

Den kristne ærkebiskop og krønikeskriver, William af Tyrus (1130 – 1186) skrev et værk om Jerusalems historie, der bl.a. omhandler tiden før og under korstogene.


Efter tilladelsen var blevet givet, og udgifterne var sikret fra det kejserlige skatkammer, byggede de Den hellige Opstandelseskirke, den samme, som nu er i Jerusalem. Det var i året 1048 […] Da bygningen stod færdig, blev de mennesker trøstet, der havde gennemgået mange dødelige og overhængende farer.

Dog ophørte gentagne uretfærdigheder og trængsler ikke med at plage de trofaste mennesker under nye former. De blev spyttet på og lagt i håndjern; de blev lagt i kæder og smidt i fængsler; faktisk blev de uafladeligt udsat for alle slags straf. Ikke kun de kristne, der boede i Jerusalem, blev udsat for forfølgelse, men også på de sande troende, der boede i Betlehem og Tekoah. Når en ny guvernør kom eller kaliffen sendte en repræsentant, var friske fornærmelser udtænkt for Guds folk, og forskellige metoder til afpresning opfundet. Når deres undertrykkere ønskede at opnå noget med magt fra enten patriarken eller folket, blev enhver forsinkelse mht. at udvise lydighed straks fulgt op af truslen om, at kirken ville blive revet ned. Næsten hvert år udholdt de samme behandling. De tilsynsførende foregav, at de fra den kongelige majestæt havde fået strenge ordrer om, at deres kirker skulle ødelægges med det samme, hvis de vovede at forsinke udbetalingen af ​​tribut eller skatter. Dog så længe egypterne og perserne (1) fortsat regerede, havde de kristne nogenlunde betingelser. Men til gengæld da tyrkernes magt begyndte at blomstre, og deres magt blev udvidet over ægypternes og persernes lande, blev tingene atter værre. Den Hellige Stad kom under deres kontrol, og i løbet af de otte-og-tredive år med tyrkisk dominans, udstod Guds folk langt større problemer, således at de kom til se tilbage på de smerter, som de havde lidt under åget af egypterne og persere, som lette.

 

Historia rerum in partibus transmarinis gestarum I.3. Her efter E. A. Babcock (overs.): A History of Deeds done Beyond the Sea, I-II. New York 1976. I:70f.Tilbage til Under halvmånen: Israel / Palæstina / Syrien >

(1) Med ægyptere mener William givetvis fatimide-dynastiet. Med persere kan han enten mene abbaside-dynastiet, der regerede fra Baghdad og ofte anvendte persiske embedsmænd, eller Perserriget, der i 614 erobrede Jerusalem og bl.a. ødelagde Gravkirken.


< Dokumentationscenter: Under halvmånen

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg