Theophanes om muslimernes erobringer i Palæstina 638-650

Theophanes med tilnavnet "Bekenderen" (ca. 758-818) var byzantinsk historieskriver, der forfattede en romersk-byzantinsk krønike omhandlende tiden fra 284 til 813.

I dette år [635/636] gennemførte Umar et krigstogt mod Palæstina. Efter at han havde belejret den hellige by i to år [638] indtog han den på overgivelsesvilkår. For Sophronios, den øverste prælat i Jerusalem, forhandlede en traktat om sikkerhed i hele Palæstina. Umar drog ind i den hellige by iklædt i en beskidt klædning af kamel-hår. Da Sophronios så ham, sagde han, ”I sandhed, dette er ødelæggelsens vederstyggelighed, der sættes på det hellige sted, som profeten Daniel talte om.” Med mange tårer klagede fromhedens forkæmperen bittert over de kristne [...] I dette år slap Umar Iad løs på Syrien, der underlagde det hele saracenerne [...]

I dette år [637/638] tog araberne Antiokia. Umar udsendte Muawiyah som general og emir over al jord under araberne, fra Egypten til Eufrat. [...]

I dette år [638/639] krydsede Iad Eufrat med hele sin hær. Da han nåede Edessa, åbnede edessanerne deres by, og indgik en traktat med hensyn til deres jord, deres general og romerne [byzantinerne], der var med ham. Araberne drog til Constantia. Efter at have belejret den, indtog de den under kamp og dræbte 300 romerne. Derfra drog de til Daras, som de indtog under kamp og ​​dræbte mange i byen. Således erobrede Iad hele Mesopotamien. [...]

I samme år [639/640] beordrede Umar hele sit rige registreret. Der var en optælling af mænd, hjorde og landbrugsprodukter. [...]

I dette år [641/642] indtog Muawiyah den palæstinensiske by Cæsarea efter et syv års belejring. Han dræbte 7.000 romerne der. [...]

I dette år [643/644] begyndte Umar at bygge et tempel i Jerusalem. Bygningen ville ikke stå, men faldt sammen. Da han spurgte hvorfor, fortalte jøderne ham grunden: ”Hvis du ikke river korset på toppen af ​​kirken på Oliebjerget ned, vil din bygning ikke blive stående.” Derfor blev korset der revet ned, og dermed rejstes deres bygning. Af denne grund rev Kristus-haderne mange kors ned. [...]

I dette år [648/649] angreb Muawiyah Cypern med 1.700 skibe. Han indtog og ødelagde Constantia og hele øen. Da han hørte, at den kejserlige kammerherre Kakorizos var på vej imod ham med en stor romersk styrke, sejlede han over til Arados. [...]

I dette år [649/650] mønstrede Muawiyah sine styrker og begyndte en stor kampagne mod Arados. Han indtog den under samtykke af at ville bosætte indbyggerne, uanset hvor de ønskede det. Han nedbrændte byen, ødelagde den mure og efterlod dermed øen ubeboet helt frem til nutiden. [...]

I dette år [650/651] førte kommandøren Busr og hans arabere en kampagne mod Isauria. Udover at dræbe mange mennesker, tog han fanger, og vendte hjem med 5.000 mænd i trældom. Kejseren sendte Prokopios til Muawiyah for at bede om fred. Der var fred i to år. I Damaskus modtog Muawiyah Theodors søn Gregor som gidsel.

 

Uddrag af Theophanes’ krønike, afs. 339-344. Her efter H. Turtledove (overs.): The Chronicle of Theophanes. Philadelphia 1982, s.39-44. Tilbage til Under halvmånen: Israel / Palæstina / Syrien >


< Dokumentationscenter: Under halvmånen

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg