Pseudo-Methodios om muslimernes hærgen i 630'erne

Nedenstående er et uddrag af en tekst, der oprindeligt blev tilskrevet Methodios af Patara, der var biskop i Lykien i 300-tallet. Teksten, der er forfattet som en dommedagsprofeti, er dog i virkeligheden forfattet mellem 650 og 680 af en ukendt forfatter. Originalteksten er på syrisk og omhandler bl.a. de tidlige muslimske erobringer i Syrien og Palæstina, som forfatteren menes at have været vidne til.


[Den syriske tekst:]


I dette sidste årtusinde, hvilket er det syvende, bliver persernes rige tilintetgjort og Ismaels sønner (1) forlader ​​Jethribs ørken (2). [...]

Og således vil de også blive udryddet i Gaba’ot af Ismael, ørkenens vildæsel (3), som blev sendt i forbitrelsens vrede mod mænd og mod dyr og mod kvæg og mod træer og mod planter. Og det er en straf, hvori der ikke er kærlighed. Og disse fire ledere vil blive sendt foran dem mod hele jorden, Ruin og Ødelægger og Affolkning og Plyndring for hver eksisterende by og fortvivlelse, som ødelægger alt. [...]

Ligeledes var det ikke fordi Gud elsker disse sønner af Ismael, at han tillod dem at trænge ind i de kristnes rige, men på grund af ugudelighed og synd begået af de kristne. Noget lignende var ikke blevet udøvet i de foregående generationer. [...] På grund af dette [deres syndighed] vil Gud udlevere dem til barbarernes besmittelse. Og heroiske mænd vil blive slået af nødens straf og deres kvinder tilsmudse sig med urenhedens sønner. Men da jeg skuede, så jeg disse fire straffens prinser, Affolkning og Plyndring og Ruin og Ødelægger kaste lod om jorden. [...]

Ægypten og Syrien og steder i Østen vil blive spændt under tributtens og skattens åg, det vil sige en tribut syv gange værre i lidelse end den fanger lider. Og det forjættede land vil blive fyldt med mænd fra de fire verdenshjørner, ligesom græshopper, der er samlet af en storm. Og der vil i landet være sult og nød og død, og Plyndring vil vokse sig stærk. Og hans horn vil hæve sig, og han vil udvise hovmod og praleri indtil vredens tid, og han vil bemægtige sig adgangsvejene i nord og vejene i øst og havets stræder. Og mænd og får og dyr og fugle vil blive spændt under slaveriets åg. Og havets vande vil blive underlagt dem, og de øde steder, som er blevet berøvet deres opdyrkning, vil tilhøre ham, og tyrannerne vil registrere dem som tilhørende ham. Og fiskene i havet og træerne i skovene og beplantningens frugt og støvet på jorden med sine sten og sin høst samt de handlendes varer og landmændenes afgrøder og de riges arv og gaver og hellige genstande af guld og sølv og bronze og jern og tøj og alle deres redskaber for ydre besmykkelse og fødevarer og lækkerier og alle deres fornøjelser og delikatesser vil være hans. Og han vil være arrogant i sin person og i sin stolthed, og endda kræve et hundrede [i tribut] fra de døde, der ligger i støvet.

Og han vil indkræve kopskat fra forældreløse og fra enker og fra hellige mænd. Og de vil ikke vise nogen nåde over for de fattige og de vil ikke give retfærdighed til de undertrykte. Og de vil behandle aldrende mennesker uforskammet, og de vil bedrøve dem, der er bekymrede. Og de vil ikke vise medlidenhed med de syge og ikke udvise barmhjertighed mod de svage, men de vil grine af kloge mænd og spotte lovgivere og håne belærte mænd. Og et slør af stilhed vil brede sig over alle mennesker, og alle indbyggere på jorden vil sidde i forundring og bestyrtelse. Og deres [arabernes] fremtrængning vil gå fra dem [beboerne] og ved dem, og hvad, der er småt vil blive regnet for stort, og det usle for ædelt. Og deres ordre vil sønderskære som sværd, og ingen vil bestride deres ordre. Og deres fremtrængning vil gennemføres fra hav til hav og fra nord til Jethribs ørken, og det vil være sorgens vej. Og på den [vejen] vil gamle mænd og gamle kvinder og rige og fattige rejse, mens de sulter og tørster og lider under hård trældom, indtil de kalder de døde velsignede, thi dette er den prøvelse om hvilken apostlen sagde: Først må jo frafaldet komme og lovløshedens menneske, fortabelsens søn [2. Thess. 2,3]. Og denne revselse vil ikke alene blive pålagt mennesker, men også alt hvad der er på hele jordens overfalde, på mænd og på kvinder og på ugifte unge og på dyr og på kvæget og på fugle. Og mænd vil lide under straffen - de og deres hustruer og deres sønner og døtre og deres ejendele, og gamle svækkede mænd og den svage sammen med de magtfulde og de fattige og rige, fordi Gud, deres fader, hidkaldte Ismael, ørkenens vildæsel. Og hjorte og alle de vilde og tamme dyr på det opdyrkede land vil blive ramt af dem. Og mennesker vil blive forfulgt og dyr og kvæg vil dø og træer i skoven vil blive skåret ned og planternes skønhed i bjergene vil blive ødelagt. Og de vil ødelægge velstående byer, og de vil erobre steder uden en rejsende i dem. Og jorden vil blive besudlet af blod og høsten vil blive taget fra den. For disse grusomme barbarer er ikke mennesker, men er sønner af Affolkning og deres ansigter er [fyldt af] Affolkning og indstillet på sværdet. De er plyndringsmænd og med henblik på ødelæggelse vil de blive sendt. Og de er fortabelse og med henblik på altings fortabelse drager de ud. Og de er besmittede og de bor i besmittelse. Og ved tidspunktet for deres udbrud fra ørkenen vil de rive spædbørn ud af deres mødre og som urene dyr vil de slå dem mod klipperne. Og de vil slagte dem, der udfører tjeneste i helligdommen. Og de vil sove med deres koner og deres tilfangetagne elskerinder inde i helligdommene. Og de vil gøre klæder beregnet til gudstjeneste til deres og deres sønners tøj, og de vil tøjre deres lastdyr i martyrernes kister og helgenernes grave. Og de vil være grusomme og mordere og blodtørstige og ødelæggere og være en prøvelsens brændeovn for alle kristne. [...]

Og sande mænd og gejstlige og vise mænd og gode mænd vil blive holdt i foragt i deres øjne, og de vil være som møg, for de vil blive underlagt ismaelitternes straf. Og de vil lide sorg, indtil de opgiver håbet for deres liv. Og ære vil blive taget fra præsterne og den guddommelige gudstjeneste og det levende offer vil ophøre i kirken. Og på det tidspunkt vil præster være som de mennesker, hvis lig bliver smidt mudderet på vejene uden begravelse. Og i de dage vil vredens slag blive nedsendt over mennesker, to og tre på én dag. Og en mand vil lægge sig til at sove om aftenen og vil vågne op om morgenen og finde to eller tre undertrykkere uden for sin dør, og de vil bede om tribut og penge. Og alle tanker om ting givet eller vundet vil forsvinde fra jorden. Og på det tidspunkt vil mennesker sælge deres messing og deres våben. Og i den tiende uge, hvor alt slutter, vil de overgive deres sønner og døtre til hedningerne for penge. [...]
Disse voldsomme tyranner vil også glæde sig selv med mad og drikke og hvile og deres sejres herlighed, de, som dræbte og ødelagde perserne og armenierne og kilikierne og isaurianerne og kappadokierne og seleukianerne og hellenerne og bosætterne i romernes land og på alle deres øer på havene. Og de vil blive klædt ud som brudgomme og vil blive pyntet som brude. Og de vil spotte og sige: Der er ingen redningsmand for de kristne. [...]

 

Her efter P. J. Alexander: The Byzantine Apocalyptic Tradition. Berkeley 1985, s.44-48. Tilbage til Under halvmånen: Israel / Palæstina / Syrien >

(1) Ismaels sønner: araberne. Ifølge 1. Mos. 16 er Abrahams og Hagars søn Ismael stamfader til ismaelitterne.

(2) Jethrib (eller Yathrib): Medina

(3) Ørkenens vildæsel: Ismael omtales i 1. Mos. 16,12 som et “menneske-vildæsel”, hvilket henviser til arabernes tilværelse som ørkennomader.


< Dokumentationscenter: Under halvmånen

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg