< Dokumentationscenter: Under halvmånen
 
 

Om netsiderne Under halvmånen

 

 

Det er blevet god tone at fremhæve Islam som fredens og tolerancens religion. De muslimske erobringer fra 600-tallet og frem fremstilles ofte som værende foregået i respekt for de oprindelige folks religion og sædvaner – det være sig i Mellemøsten, Nordafrika, Spanien, Lilleasien og på Balkan. Gang på gang tegnes et billede af f.eks. kristnes og jøders levevilkår i disse erobrede muslimske områder som havende været ganske tålelige. Denne gængse fremstilling findes i bl.a. akademisk litteratur, i skolebøger beregnet til både børne- og ungdomsuddannelser samt i historiske dokumentarudsendelser. De kristne og jødiske befolkningsgrupper blev respekteret som ”Bogens folk” , og fik derfor af de muslimske erobrere lov til at beholde deres religion og helligsteder mod en ubetydelig betaling af en særlig kopskat, lyder det.

Disse skildringer tjener ofte som et idealbillede på tolerance, gensidig dialog og kulturudveksling mellem jøder, kristne og muslimer – skildringer, der endog fremholdes som idealer for skabelsen af multikulturelle samfund i vor egen tid. Desuden fremstilles den påståede muslimske tolerance gerne som noget, der i samtiden stod i skærende kontrast til de forhold, der gjorde sig gældende for ikke-kristne i de områder, der var behersket af kristne. Modsat de muslimske herskere var de kristne særdeles intolerante, lyder det ofte med en slet skjult snert af vestligt kulturelt selvhad.

I dette kildearkiv vil vi forsøge at sætte fokus på denne idealiserede fremstilling af de muslimske erobringer og det muslimske herredømme over ikke-muslimer – fra erobringernes start frem til i dag. Som det med al tydelighed fremgår af kilderne, holder glansbilledet nemlig ikke. F.eks. viser den ovenfornævnte ”ubetydelige” kopskat sig generelt snarere at kunne sammenlignes med beskyttelsespenge som grupperinger af ikke-muslimske andenrangsborgere (dhimmier) afpresses af en fjendtligt indstillet muslimsk øvrighed for at undgå de allerværste chikanerier, vold og undertrykkelse. At denne beskyttelse dog ofte var så som så, og at den altid – alt efter herskernes religiøse luner – kunne ophæves og afløses af diskrimination, forfølgelse og mord fremgår af kilderne.

Den kendsgerning, at det muslimske herredømme fremviser talrige eksempler på intolerance, diskrimination, forfølgelse og folkemord skal dog ikke tjene til at skjule det faktum, at sådanne forfølgelser ligeledes er foregået i kristne områder. Men dette arkivs formidling af kilder, der ofte overses (eller fravælges) i dag, kan forhåbentligt være med til at nuancere det historiske billede af de religiøse konflikter, der har udspillet sig bl.a. mellem jøder, kristne og muslimer. Dermed er der måske skabt en bredere basis for indsigt i religiøs fanatisme i det hele taget.

Kilderne er i første omgang primært ordnet geografisk efter lande / områder. I de enkelte geografiske undergrupper er kilderne ordnet kronologisk. (Tilbage til oversigt)

NOMOS modtager gerne materiale fra læserne

 

 

 

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg