Forenede Nationers (FNs) Verdenserklæring om Menneskerettighederne (1948)

Den Islamiske Konferenceorganisations (OICs) erklæring om menneskerettigheder i Islam (Cairo-deklarationen) (1990)

Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling. […]

Artikel 1
a: Alle mennesker nedstammer fra Adam og danner én familie hvis medlemmer er forenet i underkastelse for Allah. Alle er lige hvad angår grundlæggende menneskelig værdighed og grundlæggende pligter og ansvar, uden forskelsbehandling på grund af race, farve, sprog, køn, religiøs overbevisning, politisk tilknytning, social status eller andre faktorer. Den sande religion er garanti for at højne denne værdighed, ad vejen til menneskelig fuldkommenhed.

b: Alle mennesker er Allahs skabninger, og dem han elsker højest er dem der gør mest nytte for de øvrige af Hans skabninger, og ingen står over en anden undtagen på baggrund af fromhed og gode gerninger.

Artikel 6
a: Kvinden er lige med manden med hensyn til menneskelig værdighed og har rettigheder at nyde så vel som pligter at udføre; hun har sin egne civile selvstændighed og finansielle uafhængighed, og retten til at beholde sit navn og linje.

b: Manden er ansvarlig for forsørgelse og omsorg for familien.

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 2
a:
Livet er en gave fra Allah og retten til livet er garanteret ethvert menneske. Individer, samfund og stater er forpligtede til at beskytte denne ret imod enhver krænkelse, og det er forbudt at tage noget liv uden en årsag foreskrevet i sharia.

Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 2
d:
Beskyttelse imod mishandling er en garanteret rettighed. Det er statens pligt at vogte den, og det er forbudt at bryde den uden en årsag foreskrevet i sharia.

Artikel 16.
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.

2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.

3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Artikel 5
a: Familien er samfundets grundlag, og grundlaget hviler på ægteskabet. Mænd og kvinder har retten til at gifte sig, og ingen restriktioner på baggrund af race, farve eller nationalitet skal forhindre dem i at nyde denne ret.

b: Samfundet og staten skal fjerne alle hindringer for ægteskab og skal muliggøre vielser. De skal sikre familien beskyttelse og omsorg.

Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Artikel 20.
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.

2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Artikel 10 Islam er religion i sin ægte form. Det er forbudt at lægge pres på noget menneske eller at udnytte hans fattigdom eller manglende evner for at omvende ham til en anden religion eller til ateisme.

Artikel 22
a: Enhver skal frit kunne udtrykke sin mening, når det sker på en måde som ikke er i modstrid med principperne i sharia.

b: Enhver skal have ret til at tale for hvad der er rigtigt, udbrede hvad der er godt og advare imod hvad der er forkert og ondt ifølge normerne i den islamiske sharia.

c: Information er en vital nødvendighed for samfundet. Den må ikke udnyttes eller misbruges på en sådan måde så den krænker helligheder og profeters værdighed, underminerer moral og etiske værdier eller ødelægger, miskrediterer eller skader samfundet eller svækker dets tro.

d: Det er ikke tilladt at opildne til nationalistisk eller ideologisk had eller at gøre noget som kan være en tilskyndelse til nogen form for racediskrimination.

Artikel 18
a: Enhver skal have retten til sikkerhed for sin person, sin religion, sine slægtninge, sin ære og sin ejendom.

b: Enhver skal have ret til uforstyrrethed i udøvelsen af sine personlige sager, i sit hjem, blandt hans familie, med hensyn til hans ejendom og hans forbindelser. Det er ikke tilladt at udspionere ham, at overvåge ham eller at besudle hans gode navn. Staten skal beskytte ham imod tilfældig indblanding.
c: En privat bolig er ukrænkelig i alle tilfælde. Adgang må ikke ske uden tilladelse fra dets beboere eller på anden ulovlig måde, ej heller må den ødelægges eller konfiskeres og dens beboere sættes på gaden.

Artikel 21.
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.

2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.

3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

Artikel 23
a: Autoritet er en tillidssag; og misbrug eller ondsindet udnyttelse heraf er fuldkommen forbudt, så grundlæggende menneskerettigheder kan garanteres.

b: Enhver skal have retten til at deltage, direkte eller indirekte i udførelsen af sit lands offentlige anliggender. Han skal også have ret til at indtage offentligt hverv i overensstemmelse med forskrifterne i sharia.

Artikel 26.
1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.

2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.

3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

Artikel 7
a: Fra fødslen har ethvert barn rettigheder, der stammer fra forældre, samfund og staten, til at modtage passende barnepleje, uddannelse, materiel, hygiejnisk og moralsk omsorg. Både fosteret og moderen skal beskyttes og tilbydes særlig omsorg.

b: Forældre og andre i lignende position har retten til at vælge den form for uddannelse de ønsker for deres børn, forudsat at de tager børnenes interesse og fremtid i betragtning sammen med etiske værdier og principperne i sharia.

c: Begge forældre har krav på bestemte rettigheder i forhold til deres børn, og familiemedlemmer har rettigheder i forhold til deres slægtninge, i overensstemmelse med læresætningerne i sharia.

Artikel 9
a: Stræben efter viden er en forpligtelse, og tilbud om undervisning er samfundets og statens pligt. Staten skal sikre tilgængeligheden af metoder og redskaber til at tilegne sig undervisning og skal garantere uddannelsesmæssig alsidighed i samfundets interesse, for på den måde at sætte mennesket i stand til gøre sig fortrolig med religionen Islam og universets kendsgerninger, til gavn for menneskeheden.

b: Ethvert menneske har ret til at modtage både religiøs og verdslig undervisning fra de forskellige institutioner for undervisning og vejledning, herunder familien, skole, universitet, medier og så videre, på en integreret og afbalanceret måde med henblik på at udvikle hans personlighed, styrke hans tro på Allah og fremme hans respekt for og forsvar for både rettigheder og pligter.

Artikel 27.
1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.

2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkommende har skabt.

Artikel 16 Enhver skal have retten til at nyde frugterne af sine videnskabelige, litterære, kunstneriske eller tekniske frembringelser og retten til at beskytte de moralske og materielle interesser der udspringer herfra, forudsat at sådanne frembringelser ikke er i modstrid med principperne i sharia.

Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.

Artikel 24 Alle rettigheder og friheder bestemt i denne deklaration er underlagt den islamiske sharia.

Artikel 25 Den islamiske sharia er den eneste kilde som reference til at forklare eller uddybe enhver af artiklerne i denne deklaration.

 

Tilbage til Under halvmånen: Generelle udsagn

 

< Dokumentationscenter: Under halvmånen

 
| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | NATIONALKONSERVATISME | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg