Abu’l Hasan al-Mawardi: Retningslinjer for krigsførelse mod vantro (begyndelsen af 1000-tallet)

Abu al-Hasan Ali Ibn Muhammad Ibn Habib al-Mawardi (972-1058) var lovkyndig af den shafi’istiske retsskole. Skrev en vigtig traktat om konstitutionel lovgivning.

Udfør jihad mod dem, der nægter islam efter at være blevet kaldet hertil, indtil de underkaster sig eller accepterer at leve som et beskyttet samfund af dhimmier – således at Allahs ret, må Han blive ophøjet, ’sejrer over al anden religion’ [Sura 9,33] […] Der er to typer vantro i Krigens hus [Dar al-Harb]. For det første er der dem, som islams kald er nået, men de har afvist det og grebet til våben. Hærlederen har mulighed for at bekæmpe dem [...] i overensstemmelse med, hvad han anser at være i den bedste interesse for muslimer og mest skadeligt for de vantro. […] For det andet er der dem, som indbydelsen til islam ikke er nået. Skønt sådanne personer er få i dag, da Allah har manifesteret kaldelsen af ​​sin profet. […] er det forbudt at […] begynde et angreb, før man forklarer dem indbydelsen til islam, informerer dem om profetens mirakler og gør beviserne klare, således at dette fremmer accept fra deres side. Hvis de efter dette stadig nægter at acceptere, føres der krig mod dem, og de behandles som dem, hvem opkaldet er nået.

 

Abu’l Hasan al-Mawardi: Al Ahkam as-Sultanniyyah (The Laws of Islamic Governance), overs. Asadullah Yate, Ta-Ha Publishers, 1996, s.28, 60. Tilbage til Under halvmånen: Generelle udsagn >


< Dokumentationscenter: Under halvmånen

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg