Croyland-krøniken: Om overfald på pilgrimme og situationen i Jerusalem 1051

Croyland-krøniken er blevet til i benediktinerklostret Croyland i Lincolnshire, England. Den er nedskrevet løbende i perioden 655-1486. Heri berettes om et større pilgrimstog (i år 1051) til Det hellige land. Omkring 7000 pilgrimme skulle have deltaget i rejsen, der gik via Konstantinopel.


Idet vi drog derfra [Konstantinopel] og rejste igennem Lykien, faldt vi i hænderne på arabiske røvere, og da vi blev plyndret for en vældig sum penge og mange af os dræbt, undslap vi kun med største besvær og under en ekstrem fare for vore liv, og til sidst gjorde vi glade vort indtog i den meget eftertragtede by Jerusalem. […] Vi betragtede med tårefyldte øjne et uendeligt antal kirker og kapeller, som sultan Achym [Hakim] nyligt havde ødelagt. Med mange tårer bevidnede vi vores mest glødende sympatier for den helligste bys ruiner, såvel ydre som indre; og efter vi havde skænket en ikke ringe sum penge til genopbygningen af nogle dele, længtes vi med den mest ivrige hengivelse efter at drage ud i landet for at dyppe os i den mest hellige Jordan-flod og kysse alle Kristi fodspor. Men nogle arabiske røvere, der holdt øje med alle vejene, tillod os i kraft af deres voldsomme og talrige skarer ikke at vandre langt væk fra byen.

[Med foråret rejser pilgrimmene hjem fra havnebyen Joppa (Jaffa)]


Her efter H. T. Riley (overs.):  Ingulph’s Chronicle of the Abbey of Croyland, London 1908, s.148f. Tilbage til Under halvmånen: Israel / Palæstina / Syrien >

 


< Dokumentationscenter: Under halvmånen

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg