Bar Hebraeus om Mutawakkils forfølgelse af kristne, omkr. 850

Gregor Bar Hebraeus var syrisk kristen teolog og historieskriver fra det 13. århundrede. Han skrev bl.a. en verdenskrønike på syrisk fra Skabelsen til sin egen tid, hvori han benytter sig af ældre og nu tabte krøniker som forlæg.

Efter Wathek (1) [regerede] hans bror Mutawakkil (2) fjorten år og ni måneder. Han begyndte at regere i arabernes år 231 [847]. Denne khalif var hader af de kristne, og han plagede dem [ved at beordre] dem til at binde pûkîrê [bånd] af uld omkring deres hoveder, og ingen af ​​dem måtte vise sig uden for [sit hus] uden et bælte og gjord. Og hvis nogen iblandt dem havde en slave, skulle han sy to strimler af stof i forskellige farver på sin tunika foran og bagpå. Og de nye kirker skulle rives ned. Og hvis de skulle være i besiddelse af en rummelig kirke, skulle en del af den, selv om den var gammel, gøres til en masjid (moske). Og de måtte ikke opløfte kors i løbet af deres Hosianna-fest. På samme måde pålagde han ligeledes jøderne de samme påbud, og mange andre [påbud], som var ligesom dem.

 

Fra Bar Hebraeus’ krønike (Chronicon Syriacum) afs. 154f. Her efter E. A. W. Budge (overs.): The Chronography of Bar Hebraeus. Oxford 1932, vol. 1, s.141. Tilbage til Under halvmånen: Israel / Palæstina / Syrien >

(1) Wathek (el. Al-Wathiq), kalif 842-847

(2) Mutawakkil, kalif 847-861


< Dokumentationscenter: Under halvmånen

| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg