Palle Lauring: Det smidige folk (1976)

1660 blev enevælden indført ved at Frederik den Tredje skrev breve rigerne rundt om, at nu var han enevældig, adel og borgere og bønder havde ikke mere at skulle ha’ sagt. Han frygtede en voldsom reaktion. Den kom aldrig. 1848, da revolutionerne rasede i diverse europæiske hovedstæder, tog den københavnske borgerrepræsentation de høje hatte på og gik til Frederik den Syvende, og så var enevælden færdig. Danmark fik en grundlov og folkestyre. Uden vold og blod eller ophidselse.

Og præcis sådan reagerede danskerne 9. april 1940, da tyskerne brød "ikke-angrebspagten" og besatte landet. Vi kunne i de dage ha’ begået et heroisk selvmord. Det gjorde vi ikke. Vi reagerede dansk, trods lammelsen: "Lad os lige se –". Vi mangler evnen til massehysteri, fælles voldsomme reaktioner. Vi er så nøgterne, så det udefra må se ud som ligegyldighed og sløvhed, eller som en holstener sagde i de urolige tider før 1848: "Danskerne er et dovent, dvask og usammenhængende Folk".

Den islandske forfatter Halldor Laxness siger, at »danskerne ved ikke, hvad storhed er«. Det kan jeg ifølge Laxness’ egne ord ikke svare på, for jeg kan ikke sige om vi ved noget, som jeg ikke ved, hvad er. Men har han ret? Måske. [...]

Men – samtidig er det en kendsgerning, at gennem nogle hundrede år har "det dovne, dvaske og usammenhængende folk" bygget et land op, der er ét af verdens rigeste – ganske vist målt med "nationalproduktet", der i virkeligheden ikke noterer vor rigdom, men kun hvad vi tillader os, og hvis min nabo og hans familie tillader sig et liv i festlig luksus, betalt med en styrtende og stadig voksende gæld, kalder jeg ham ikke dygtig og rig, jeg kalder ham trestjernet idiot.

Alligevel står det fast, at i et klima, der er såre ustabilt, i nærheden af nordgrænsen for ordentligt landbrug (i Ægypten kan de høste to gange om året, korn med aks som vi aldrig ser på disse breddegrader), i et land der ikke ejer naturlige råstoffer (jo, vi kan lave lidt cement), har danskerne skabt et land, der er ordentligere, bedre organiseret end mange, med en oplysningsstandard, der også noterer sig smukt i alle sammenligninger, et land hvor det daglige liv er tryggere end mange andre steder, vi har skabt en civiliseret stat ud af et u-land på skal vi sige to hundrede år – uden en øre i u-landshjælp. Vi har præsteret det selv.

Det siger, at hvor meget vi end elsker at gøre nar af os selv og nedvurdere alt hvad der sker, så må der være en dygtighed, en form for samarbejde og vilje til at få landet til at fungere. Vi har skabt et velfærdssamfund, der fungerer så vi måske kan glemme, at det skabte kan ikke holdes på sin højde af sig selv. Det er derfor, en del af os bliver irriterede over, at der kludres og sløses med det der er skabt, det der er nået. Resultaterne siger, at helt umulige kan vi ikke være.

 

Af kronik i Jyllands-Posten, 13.9.76. Genoptr. DIH Kildebind s.85


< Dansk identitetshistorie


| FORSIDE | DANSK KULTURKAMP | DOKUMENTATIONSCENTER | POLITISK IDÉHISTORIE | UDGIVELSER OG MEDIER | SØG |
Søg